Nyhed

Galleri: 15 musikere med mega-munde

Klik her for at se billeder af 15 danske og internationale musikere med skinnende smil, kæmpe kæber, brede bisser og mega-munde

Johan Olsen, Magtens Korridorer

I anledning af Magtens Korridorers nye album, opsamlingen "Spil Noget Vi Kender", giver GAFFA dig 15 musikere med store munde. Til at sætte listen i gang er naturligvis Johan Olsen, der blandt andet har sunget sangen "Lorteparforhold" med sin store mund. Se galleriet med de 15 musikere i GAFFAs gallerisektion.

Burhan G


Burhan G's video til sangen "Tættere På Himlen", hvor både han selv og Nik & Jay optræder yderst letpåklædte, er set mere end 11 millioner gange. Da den muskuløse fyr med det brede smil for nyligt spillede sine sange i akustisk version i Koncerthusest i København, var det dog med lidt mere tøj på.

Carl Emil Petersen, Ulige Numre

Det prisvindende band, der storhittede med debutsinglen "København" sidste år, har Carl Emil Petersen i front. Han er den yngste på listen over musikere med mega-munde.


Courtney Love

Den kvindelige eks-grunger er umiddelbart mest kendt for sit ægteskab med legenden og Nirvana-frontmanden Kurt Cobain. Courtney Loves egen karriere har taget afsæt i bandet Hole og i en solokarriere, der endnu ikke rigtigt har fået fat.

Dolly Parton


Country-sangerinden, der står bag numre som "Jolene" og "Nine To Five", har ikke kun et stort smil, men er også kendt for sin enorme barm.

Jay-Z

Kanye West og hans bedste makker Jay-Z med de levende læber formåede at spille hittet "Niggas In Paris" intet mindre end tolv gange i træk ved deres optræden i år i Paris i forbindelse med Watch The Throne-turneen.


Beyoncé

Det er ikke kun Jay-Z, som har en stor, lækker mund. Hans kone Beyoncé er også indehaver af en, så mon ikke parrets datter Blu Ivy, som blev født i starten af året, også bliver indehaver af en både stor og musikalsk mund.

Kidd


Drengen, som ikk' har lavet penge, men har lavet damer, er også med på listen over musikere med mega-munde. Kidd er stor i munden og kaldte blandt andet sin debutplade "Greatest Hits 2011"

Kim Larsen

Den åbenmundede gamle Gasolin-frontmand, der er bosiddende i Odense, begyndte at skrive musik og spille guitar for over 50 år siden, og er netop blevet offentliggjort til at spille til DRs Juleshow.


Mick Jagger, The Rolling Stones

The Rolling Stones har eksisteret siden starten af 1960'erne, og frontmanden Mick Jagger har været med hele vejen. I forbindelse med The Rolling Stones' 50 års jubilæum i november i år udsender bandet blandt andet en opsamlingsboks med to nye numre og en dokumentarfilm, der er optaget i 1965 – få uger efter at bandet fik sit store gennembrud med hittet "(I Can't Get No) Satisfaction".

Morrissey


Det er måske lige så meget i overført som bogstavelig betydning, at den gamle Smiths-sanger Morrissey har en stor mund. En af hans mest kendte sange er stadig Smiths-klassikeren "Bigmouth Strikes Again", og Morrissey går aldrig af vejen for en kontroversiel kommentar, om det så gælder det engelske kongehus, kødspiseri, musikerkolleger eller Anders Behring Breivik. Rent sangmæssigt er hans mund dog heller ikke noget, man skal kimse ad.

Nabiha

Den smukke pige med mikrofonhåret og den store mund hitter i øjeblikket med nummeret "Mind The Gap", der er optakt til det kommende album. Hun har desuden været med i seneste sæson af "Toppen af Poppen", der kan opleves på TV2 i dette efterår.


Skin, Skunk Anasie

Indehaveren af den karakteristiske Skunk Anasie-stemme Skin, døbt Deborah Anne Dyer, hittede sammen med resten af bandet med nummeret "Weak" i midten af 1990'erne og er aktuelle med deres sjette album, "Black Traffic".

Steven Tyler, Aerosmith


Den musiker, der er allermest kendt for sin store mund, er nok Steven Tyler fra amerikanske Aerosmith. Bandet har eksisteret siden 1970 og udsender deres femtende album "Music From Another Dimension" i november.

Whitney Houston

Houston døde i februar i år på et hotelværelse i Beverly Hills. Hendes liv var i de senere år præget af misbrug og kaos, og det påvirkede hendes stemme og karriere. Hendes største hit er et covernummer af Dolly Partons "I Will Always Love You", som bringer kuldegysninger frem hos de fleste.


Se galleriet med de 15 musikere i GAFFAs gallerisektion.

ANNONCE