Nyhed

Mick Harvey: Derfor forlod jeg Bad Seeds

GAFFA mødte Nick Caves mangeårige højrehånd Mick Harvey på Vesterbro til en snak om falske erindringer, stoffer, første verdenskrig og bruddet med The Bad Seeds

Der er ikke noget bullshit. Da mødet skal planlægges, får journalisten Mick Harvey selv i røret med en forespørgsel om vi ikke bare skal mødes på hotellet og om en halv time til interviewet er ok, så han kan nå at gå ud og spise med bandet? Det er det selvfølgelig. En halv time er ikke meget. Men det er mere end de sædvanlige femten-tyve minutter, og ender da også med at blive til tre kvarter.

Lige nok til at få et indtryk af en mand, som er medstifter af et af branchens på en gang mest balstyriske og mest begavede rockbands. Og som for knap fire år siden valgte at trække sig fra Nick Cave & The Band Seeds, fordi "balancen havde forskubbet sig", som han siger. Mick Harvey er i byen, mine damer og herrer, og han er lige så diskret i sin fremtoning som hans guitarlyd er distinkt, da vi mødes i foyeren til et hotel på Vesterbrogade og indtager en afsides sofa, efter at Harvey har fået bestilt en øl.  

GAFFA får stillet Harvey en lang række spørgsmål, og hele det omfattende interview kan du læse i GAFFAs artikelsektion. Et af spørgsmålene er følgende:

Jeg er naturligvis nysgerrig efter at høre om motiverne bag afgangen fra The Bad Seeds. Jeg forstår, at du stadig er på talefod med Nick Cave?

Jo, jeg er på talefod med Nick. For så vidt som at han gider at beskæftige sig med folk, som ikke er en del af hans inderkreds længere. Han er ikke særlig interesseret i folk, som ikke er relevante for hans hverdag. Men vi har det fint, selvom han nok er lidt vred på mig over at jeg forlod bandet. Han føler sig gerne forrådt, også i tilfælde hvor det slet ikke er det, det handler om. Han tager det meget personligt.

Men der er flere forskellige grunde; som jeg har sagt ved flere lejligheder, syntes jeg at der var kommet en ubalance mellem mit kreative arbejde i bandet og det forretningsmæssige, jeg var nødt til at lave ved siden af. For meget tid væk fra familien, du ved. Og jeg oplevede at lave mere på forretningsfronten og mindre musik, og følte også at jeg havde mindre at skulle have sagt i forhold til hvad der skete med musikken. Det fungerede for så vidt stadig, men det føltes bare ikke rigtigt længere. Og så blev det lidt.....det er vanskeligt at forklare, men det var et godt tidspunkt at sige farvel og jeg har haft det rigtig godt siden. Meget mindre stress i mit liv.....

Det glæder mig at høre....

Yeah, det har været fantastisk. Jeg hører, at de (Nick Cave & The Bad Seeds, red.) er i gang med et nyt album, Thomas Wydler har fortalt mig om det og det lyder virkelig interessant. Men jeg er rigtig glad for, at jeg ikke var der, det er jeg virkelig. Du ved, hele adfærdsmønstret, hele setup'et...det blev bare mere og mere stressbetonet for mig, og jeg nød det ikke rigtig på samme måde længere som jeg gjorde før i i tiden. Jeg taler ikke om det kunstneriske, men det rent sociale aspekt og alle tingene omkring....jeg fandt det sværere og sværere at nyde det, også turnéerne.

Det blev hårdere, store koncerter, du ved, dem holdt jeg ikke særlig meget af. Koncerter, som havde mindre at gøre med det kunstneriske end med at være underholdning, simpelthen på grund af størrelsen. Selvom nogle af dem var virkelig gode koncerter. Så det hele kom bare ud af balance, og jeg kom heller ikke specielt godt ud af det med Nick, så det var sådan lidt "hvad fanden laver jeg her? Jeg burde gå han og gøre noget andet. Jeg har lavet det her i tredive år....hvorfor skulle jeg blive ved med det, når det ikke er det samme som før?". Alt skal være virkelig godt og positivt for mig, og sådan var det ikke rigtig mere....

Men i forhold til den kreative kurs......

Well, den kreative kurs er én ting, og var nok en af grundene til mit kunstneriske input blev mindre. Og jeg var ikke enig i.....altså, Grinderman-tingen var fint nok, det er en separat ting.....men den kunstneriske retning var ikke så interessant for mig, som den havde været.  Det ændrede sig bare, skiftede....jeg synes at Dig, Lazarus Dig! (2008) rummer nogle rigtig gode ting. Det var hele attituden omkring indspilningen, og hvad de – Nick og Warren (Ellis, red.), mest Nick – ville have ud af det, som jeg ikke var enig i på samme måde som før.

Jeg nød en del af indspilningen og jeg synes at der er fantastiske ting på det album, men jeg var ikke 100% enig i retningen. Så det skiftede, og jeg måtte spørge mig selv: "Hvad laver jeg her, hvis det ikke fungerer for mig længere? Hvorfor er jeg her?". For det er en kæmpe investering....når du går ind i sådan et projekt går der et par år med det: indspilning, turneren, alt det forretningsmæssige omkring det. Så...."hvis det ikke fungerer, så kom ud af det!". Og det gjorde jeg. Det var ikke en ting, men mange....hele balancen der vippede, så det bare ikke var rigtigt for mig mere. Men det er stadig glimrende for dem; de kører bare på, du ved. Det er fantastisk, ha-ha. 

Læs hele det lange interview i GAFFAs artikelsektion.

ANNONCE