Marie Fisker: Jeg brænder for det smalle

Tre år efter det anmelderroste debutalbum Ghost Of Love er den nu 36-årige Marie Fisker klar med opfølgeren So, Hoes & Heroes. Men i stedet for at vende og dreje det værk i den følgende samtale, blev det i stedet et møde med sangerindens mor, der blev omdrejningspunktet i interviewet.

Tidligere på året faldt jeg i snak med en kvinde i den musikbutik, hvor jeg arbejder. Hun var fascineret over, at der stadig fandtes den slags butikker, for som hun sagde, så går det ikke så godt for musikbranchen længere. På grund af musikbranchens tilstand var hun også meget fortvivlet over, at hendes datter, der er sanger, havde så svært ved at tjene til dagen og vejen, selvom hun arbejdede hele tiden.

– Åh nej, er det min mor du snakkede med?

Netop.

– Jeg kan faktisk godt huske at min mor ringede til mig og fortalte, at hun havde snakket med en venlig ekspedient, der sågar kendte min musik.

Har din mor grund til at være bekymret?

– Måske lidt, hvis jeg skal være helt ærlig. Men altså, det er jo også et valg, jeg har taget. For den musik jeg har valgt at lave er ret kompromisløs og en smal genre, men det er den musik, jeg brænder for at lave. Nogle gange arbejder jeg på forskellige måder, og sidste år var jeg jo så heldig at være på turné med Anders Trentemøller, og der gik det jo ret godt. Jeg har også været ude at spille med Povl Dissing, så sommetider opstår der nye muligheder og opgaver, fordi man netop udgiver sine egne ting. Men det er da bekymrende, at det skal være så svært at leve af.

– Jeg har prøvet at forklare min mor, hvordan tingene hænger sammen, men hun har for eksempel aldrig prøvet at købe et album på iTunes, og hun ejer ikke en pladespiller, så lige pludselig er der en generation, der er helt lost. For Apple er begyndt at sælge computere uden cd-drev, og så kan den generation ikke importere deres cd'er, så hvad stiller den generation op, når cd'en uddør om lidt? Hele musikbranchen er i gang med en stor omvæltning, men vi er nok bare nødt til at være stædige og blive ved. Det har jeg i hvert fald tænkt mig at gøre.

Så du er ikke lige så bekymret som din mor?

– Jeg kan godt blive bekymret, når jeg ser hvor dyrt det er at lave og udsende en ny plade. Men det går jo bedre og bedre for mig, så på den måde går det jo bare fremad. Og min mor glæder sig jo også over når der sker nogle nye ting for mig, så på den måde går hun ikke særlig meget op i penge. Men jeg er da blevet klar over, at jeg skal til udlandet med min musik, hvis jeg skal kunne leve af det her, og jeg har da også gang i forhandlinger med folk i for eksempel Tyskland.

Hvis du en dag fik en datter, der besluttede sig for at vælge samme vej som dig, ville du så have betænkninger med at hun ville være musiker?

– Ikke hvis jeg kunne mærke, at hun virkelig brændte for at vælge den vej. Det har taget mange år for mig at komme hen til den konklusion, og undervejs har der været perioder hvor jeg har tænkt "det går sgu da ikke." Men jeg bliver ved med at sætte mig nye mål, og så gå efter dem. Det handler meget om stædighed og flittighed, så hvis min datter havde den gejst, så ville jeg uden tvivl bakke hende op.

Læs et længere interview i GAFFAs artikelsektion.