Nyhed

DJ Static gæster Smukfest

Den danske dj skal leverere lørdagens nattefest og medbringer 26 gæstesolister

Sidste år lukkede han Roskilde Festival med et brag af en fest på Arena. Nu gentager DJ Static succesen, når han i år gæster Smukfest i Skanderborg. Her skal han være ankermand for lørdagens nattefest natten efter lørdag den 10. august. 

DJ Static kommer til skoven i selskab med det, han kalder "Rolig Under Pres All Stars", der dækker over blæsergruppen "Blood Sweat Horns", break-dancere fra Familia Loca og så ikke mindre end en sand galla-parade af solister, i form af disse 26 navne:

Temu, Jøden, Jonny Hefty, Blacc El, Danni Toma, Raske Penge, J-Spliff, Peter Sommer, Shaka Loveless, Tue Track, Yepha, Kaka, Orgi-E, Jooks, Per Vers, Pede B, Barbara Moleko, Nat Ill, Magermayn, Supajan, Peacefull James, Cha D, Joel, Kejser A, Wafande og Jokeren.


Smukfest 2013 foregår fra den 7.-11. august, med warm up og Live Camp på KærligHeden fra 4.-6. august.

Du kan finde billetter via GAFFA Live og se det foreløbige fulde program her.

ANNONCE