Nyhed

Nordic Noise Festival offentliggør nye navne

Den nye rock-festival giver samtidig mulighed for to upcoming bands at optræde

Nordic Noise Festival er en helt ny rock-festival, der foregår på Pumpehusets store og lille scene den 24. og 25. maj. 

I dag annoncerer festivalen så tre nye navne, hvor islandske Agent Fresco bliver hovednavnet lørdag aften. Bandet blev dannet i 2008, og allerede få uger senere vandt de "Músíktilraunir", en islandsk talent-konkurrence. Bandet har siden fået adskillige priser i hjemlandet for deres præstationer og vandt i 2009 prisen for "Bedste Nye Islandske Navn" ved de islandske Music Awards. I 2011 spillede de også i et fyldt Pavillion telt på Roskilde Festival.

Derudover tilføjes det melodiske punk-rock-band A Road To Damascus og rock'n'roll-bandet Le Fox Holes.


Nordic Noise har også indgået et samarbejde med Tak Rock! og vil i den forbindelse give to heldige bands muligheden for at blive en del af årets line-up. Tak Rock! vil gøre brug af deres store database til at finde frem til to lovende rockbands. Alle bands der har en profil på royalbeer.tv kan derfor komme i betragtning til en plads ved dette års line-up. Det kan du læse meget mere om her.

Følgende bands er bekræftet til at optræde på Nordic Noise Festival: 11th Street Kids, A Road To Damascus, Black City, Bullet Train Blast, Dance With Dirt, Echo Lips, Into Century, L.A. Collection, Molly, Shotgun Revolution, Siamese Fighting Fish, Stella Blackrose og Surfact.  

Billetter til Nordic Noise Festival kan købes her.


ANNONCE