Nyhed

Nye navne til Danmarks Grimmeste Festival

Den aarhusianske festival kaster otte nye navne ud

Danmarks Grimmeste Festival - eller grimfest - afholdes i den første weekend i august, og kan i år fejre sit 10 års jubilæum. 

I dag tilføjer festivalen otte nye navne til programmet:

The Broken Beats, The Floor Is Made Of Lava (billedet), Ibrahim Electric, tyske TGF & WHG, EaggerStunn, Robudo, Bottled In England og Complicated Universal Cum.


Allerede offentliggjorte navne er: Tako Lako, Barbara Moleko, Pede B & DJ Noize, Mother Lewinsky, So-So Echo, Go Go Berlin og Kim And The Cinders, Dance With Dirt, 100 % Max, Jonny Hefty & Jøden, MØ, Sky Architects, Klepti Klepti, Flødeklinikken og Hatesphere.

Næste gang Danmarks Grimmeste Festival lader høre fra sig, bliver resten af årets program offentliggjort. Arrangørerne vil ikke løfte sløret for, hvad der er på vej, men fortæller alligevel lidt om planerne for årets program:

"Vi arbejder rigtig hårdt på og er næsten færdige med at lave et virkelig stærkt program til vores jubilæum, men det er ikke nogen hemmelighed, at vi gerne vil sparke lidt ekstra røv i år. Nu har vi bevist, at vi kunne klare et årti som en lille grim festival mellem de store. Vi synes allerede, vi har lagt stærkt ud, men der er lidt mere på vej."


Danmarks Grimmeste Festival afholdes 1.-3. august, vanen tro på Grimhøjvej i Brabrand. Find billetter via GAFFA Live.

ANNONCE