The B-52s – Rendezvous med en rockhummer

Der var dømt fest, farver og højt hår, da The B-52s gik i luften i et boheme-miljø hjemme i Athens, Georgia, i 1976. Siden fulgte den skøre singledebut og signatursang "Rock Lobster" - og en varm modtagelse på toneangivende New Yorker-klubber som CGBG's og Max's Kansas City.

I 1985 døde gruppens HIV-smittede guitarist Ricky Wilson i en alder af blot 32 år, hvilket dog ikke forhindrede bandet i at udgive yderligere to album, inden de indledte en længere albumpause efter udgivelsen af "Good Stuff" fra 1992.    

I 2008 udsendte gruppen "Funplex", første album i 16 år; sidste år fulgte jubilæums-koncert-dvd'en  "With the Wild Crowd! – Live in Athens, GA" og 26. august er Cindy Wilson, Fred Schneider og Kate Pierson så klar til at indtage Amager Bio i København. GAFFA fangede frontmanden Fred Schneider over telefonen til en hurtig snak om tingenes tilstand i B-52'ernes kulørte verden.

Sidste år valgte Keith Strickland at trække sig – så vidt jeg har forstået ikke fra bandet som sådan, men fra jeres koncertaktiviteter. Hvad lå bag den beslutning – og hvad betyder den for jer som band?

– Han havde bare lyst til at tilbringe mere tid hjemme... at have et liv. Og vi har fået en fantastisk guitarist, Greg Suran, som alle er glade for til at tage hans plads. Så det går rigtig godt.

Du har antydet, at "Funplex" muligvis var jeres sidste studiealbum – men også det modsatte. Hvad er status på den front?

– Som det står nu, er det vores sidste album....jeg mener, det at lave et album kræver, at vi alle sammen er samlet på et sted. Og ingen køber plader eller cd'er mere, de downloader det bare gratis – så der er ikke noget økonomisk incitament. Og hvad angår kreativt incitament har vi alle projekter, som vi arbejder på... men hvem ved, hvad fremtiden bringer?

Så I skriver altså ikke noget sammen, som band, for øjeblikket?

– Nej, det har vi aldrig gjort, medmindre vi har været samlet med det specifikke formål at skrive et album eller en sang. Vi skriver aldrig på landevejen eller den slags....

Hvorfor tror du, det er sådan?

– Fordi det kræver os alle fire at lave en plade.

Ok. Jeg har en håndfuld trivia-spørgsmål, som jeg er nødt til at komme omkring. Skal vi tage dem nu, hvis det er i orden med dig?

– Helt sikkert.

Glimrende. Så: Hvordan er det gået i øvelokalet?

– Virkelig godt. Vi føjer forskellige sange til sætlisten og har som sagt fået en ny guitarist, som er glimrende.

Hvad kan det danske publikum forvente af jeres koncert i august?

– Det bedste rock-show, de har set i deres liv.

Hvad står der på jeres forplejningsliste?

– Jeg er vegetar, så det er yoghurt, ost, frugt,  rugkiks, surdejsrugbrød og den slags. Og så er der chips, popcorn, alt muligt. Kalkun, til dem der spiser kød.

Hvad gør I, lige før I går på scenen? Nogen ritualer?

– Jeg varmer stemmen op, og vi hænger som regel ud, spiller musik og den slags.

Hvad lytter I til i tourbussen?

– Jeg læser alle mine videnskabs-tidsskrifter. Jeg synes, at alt lyder forfærdeligt og dåseagtigt gennem hovedtelefoner. Eller også ser vi nogle skøre tv-shows, hvis vi kan få parabolen til at virke. Men jeg læser mest.

Det musikalske landskab og generelle, kulturelle klima har ændret sig en del, siden I optrådte på Max's Kansas City og CGBG's (legendariske New York-klubber, red.) i slutningen af halvfjerdserne. Anser du The B-52s for primært at være et nostalgisk foretagende i dag?

– Nej, for vores show sparker røv, og nye folk opdager os hele tiden. Så det er ikke kun de grå-hårede folk, som følger efter os i deres kassevogne...

Kan du sige noget om, hvordan jeres publikum har udviklet sig med årene?

– Vi har stadig fans, som vi kan huske tilbage fra 1978 – og hele vejen videre til deres børn og børnebørn. Alle er inviterede! Der er hele tiden små børn, som opdager vores musik og får deres forældre til at spille den i bilen, ha-ha.

Det her har du garanteret svaret på mange gange, men ikke desto mindre: Hvorfor skulle apostroffen i bandnavnet ud for nogle år siden?

– Fordi det var grammatisk ukorrekt. Det havde væres vores mening at gøre det gennem nogen tid. Vi er alle sammen intellektuelle, så vi ønskede at få det rettet.

I hvor høj grad vil sættene på sommerturnéen trække på "Funplex"-materialet?

– Vi har tænkt os at spille en del af sangene. Vi betragter det som et af vores bedste album og føler, at det ikke blev spillet så meget i radioen, som det havde fortjent, ved udgivelsen. Med EMI, der smed det fra sig som en varm kartoffel....

Et sidste spørgsmål: Jeres særlige musikalske cocktail må have været en hel del ud over det sædvanlige hjemme i Georgia midt i halvfjerdserne. Hvordan var blev jeres kunstneriske projekt modtaget derhjemme, til at begynde med?

– Well, vi spillede til venners fester, og de elskede det. Vi hang ud med de kreative, kunstneriske typer i Athens, og de kunne godt lide det. Og da vi kom til New York, var der ikke noget, der mindede om os – så det gik rigtig godt.

The B-52s giver koncert i Amager Bio, København, den 26. august klokken 20.00. Billetter koster 395 kroner (ekskl. gebyr) eller 420 kroner i døren, og The Tremolo Beer Gut står for aftenens opvarmning. Find billetter via GAFFA Live.