Dem mistede vi i 2013

2013 har været et fint år på musikfronten, men vi kommer ikke udenom, at en del af den musikbranche, vi hver dag skriver om, er blevet nogle markante sjæle fattigere. Her kan du se navnene og bedrifterne på nogle af dem, der nu lever videre i musikken.

Cecil Womack (25. september – 1. februar 2013)

Cecil Womack blev 65 år gammel og er mest kendt for kæmpehittet "Teardrops" fra 1988. Han indspillede sangen med sin kone, Linda, under navnet Womack & Womack. Nummeret nåede en tredjeplads på den engelske hitliste, er blevet fortolket af blandt andre Elton John, Sugarbabes, The XX og blev sidste år citeret i Nabihas hit "Never Played The Bass."

Reg Presley (12. juni 1941 – 4. februar 2013)

Den engelske singer-songwriter Reg Presley er mest kendt for sin rolle som forsanger i 60'er-bandet The Troggs. Deres største hit var "Wild Thing", der blev fulgt op af singlen "With A Girl Like You." Han er også sangskriveren bag kæmpehittet "Love Is All Around," der nok kendes bedst som Wet Wet Wet's version fra "Fire Bryllupper og Èn Begravelse."

Flemming Schmidt (1950 – 16. februar 2013)

Flemming Schmidt tabte kampen til kræften og blev kun 63 år. Han blev i Politikens nekrolog kaldt "en af dansk musiklivs usynlige giganter." Som direktør for den danske afdeling af den internationale koncertarrangør Live Nation var han storleverandør af stjerner til Parken, Jyske Bank Boxen og ikke mindst Roskilde Festival, blandt andet navne som Bruce Springsteen, Bob Dylan, Madonna og mange flere. Han indflydelse på livemusik i Danmark har været utrolig stor.

Kevin Ayers (6. august 1944 til 18. februar 2013)

Kevin Ayers var en af bagmændene i 60'ernes psykedeliske band Soft Machine. Han blev 68 år. Som pioner inden for genren arbejdede han blandt andre med Brian Eno, Syd Barrett, John Cale, Nico og Robert Wyatt. Ayers og Soft Machine turnerede i en årrække i USA med Jimi Hendrix, men allerede efter deres første album i 1968 forlod han bandet. Ayers begyndte herefter en omfattende solokarriere med i alt 16 album-udgivelser.

Magic Slim (7. august 1937 – 21. februar 2013)

Magic Slim, eller Morris Holt, døde som 75-årig. Gennem sit virke som performer, bandleder og indspillende artist blev bluesikonet én af feltets store nøglepersoner inden for traditionel Chicago-blues. Hans spillestil var præget af rå, indtrængende baggårds-blues. Hans band the Teardrops blev også kaldt for "det sidste ægte Chicago-bluesband", grundet deres autentiske lyd. Gruppen har også vundet flere Blues Music Awards blandt andet for "Blues Band of the Year" i 2003. 

Peter Banks (15. juli 1947 – 7. marts 2013)

Peter Banks, guitarist og et af originale medlemmer af det britiske progressive rockband Yes. Banks døde af et hjerteanfald, 65 år gammel. Han var af mange anset som én af pionererne inden for progressiv guitar-rock og medvirkede på de første to Yes-album, "Yes" (1969) og "Time And A Word" (1970). To albums, der især blev kendte for deres symfoniske stil og komplekse instrumentering. Banks fortsatte og dannede bandet Flash, som udgav tre velmodtagne albums, inden han atter startede et nyt band ved navn Empire. Han nåede også at udgive fem soloalbum gennem sin karriere.

Clive Burr (8. marts 1957 – 12. marts 2013)

Tidligere trommeslager i Iron Maiden Clive Burr blev 56 år. Han led af multipel sclerose, hvilket også var årsagen til hans død. Burr sad bag trommesættet på de første tre albums: "Iron Maiden" (1980), "Killers" (1981) og "The Number of the Beast" (1982). Sammen med grupper som Def Leppard og Diamond Head er Iron Maiden én af pionerne inden for den såkaldte new wave of British heavy metal.

Jason Molina (16. december 1973 – 16. marts 2013)

Guitaristen, sangeren og sangskriveren Jason Molina blev kun 39 år. Molina var røget ind og ud af rehabiliteringsprogrammer som et resultat af hans alkoholisme. Hans død skyldtes organsvigt ifølge Pitchfork. Molina gjorde sig først bemærket i slutningen af 90'erne med projektet Songs: Ohia, der hovedsageligt var centreret omkring hans sange. Efter at Molina udgav albummet "Magnolia Electric Co." i 2003, besluttede han at omdøbe Songs: Ohia og under navnet Magnolia Electric Co. har han udgivet tre album, et live-album, et bokssæt og en håndfuld ep'er og singler.

Anne Vig Skoven (1958 – 27. marts 2013) 

Anne Vig Skoven blev 52 år og døde af kræft. Hun var guitarist i det danske rockorkester Miss B. Haven og høstede stor popularitet som en af de første danske kvindelige rockguitarister. Hun brød med bandet i slutningen af 90'erne for at læse teologi og fungerede siden som præst i København indtil sin død.

Torben Bille (30. august 1949 – 12. april 2013)

Den danske musikanmelder døde af hjertestop i en alder af 63 år. Torben Bille var uddannet børnehavepædagog, men begyndte at anmelde musik i 1974 som en af de første herhjemme. Han skrev for blandt andet Politiken, det nu hedengangne magasin MM, den ligeledes nu lukkede avis Det fri Aktuelt og Ekstra Bladet. Han har også været musikchef på P3, nyhedschef på Information og ledende redaktionschef på Polfoto i Politikens Hus. I sine sidste år skrev han musikbloggen Midt I En Beattid og forfattede artikler til Politiken, ligesom han gennem årene har udgivet en stribe bøger om blandt andre Sebastian, Michael Falch og The Beatles.

Chi Cheng (15. juli 1970 – 13. april 2013)

Den tidligere Deftones-bassist Chi Cheng blev 42 år gammel. Han var tilbage i november 2008 involveret i en bilulykke i Santa Clara, Californien, hvor han blev slynget ud af bilen. Han tilbragte herpå adskillige måneder i koma, men det lykkedes ham at vågne derfra. Desværre kom han sig aldrig helt. Deftones blev dannet i Sacramento, Californien i 1988. Gruppen debuterede med albummet "Adrenaline" i 1995 og fik deres store gennembrud med "Around the Fur" i 1997.

Storm Thorgerson (28. februar 1944 – 18. april 2013)

Den grafiske designer Storm Thorgerson blev 69 år gammel. Med norsk islæt var han født og opvokset i England. Han er bedst kendt for sine ikoniske pladecovers. Blandt andet til Pink Floyds "Dark Side Of The Moon." Derudover har han arbejdet sammen med Led Zeppelin, Black Sabbath, Scorpions, Genesis, Peter Gabriel, Europe, Muse, Biffy Clyro og mange, mange flere.

Chrissy Ampflett (25. oktober 1959 – 21. april 2013)

Chrissy Amphlett, der var sangerinde i det australske band Divinyls, døde i en alder af kun 53 år. Efter en lang kamp mod brystkræft og sklerose gik Christina Amphlett bort i New York. På grund af sin sklerose var hun ikke i stand til at gå i kemoterapi mod sin kræft. Amphlett var medstifter af Divinyls i 1980. Hun og guitaristen Mark McEntee var de eneste permanente medlemmer af bandet. De udgav seks album, før de gik i opløsning i 1997. Deres største hit var "I Touch Myself" fra 1991, der blandt andet vakte en del opmærksomhed for tekstens slet skjulte seksuelle undertoner.

Richie Havens (21. januar 1941 – 22. april 2013)

Richie Havens blev 72 år. Efter en nyreoperation kom beskeden for halvandet års tid siden kom beskeden om, at han ikke ville turnere mere. Og til sidst kunne kroppen ikke mere. Havens blev legendarisk på Woodstockfestivalen, hvor hans berømte improviserede råb om frihed blev et af symbolerne på den politiske kamp i kølvandet på Summer of Love. En version af "Freedom" var i øvrigt med for nylig på lydsiden til Quentin Tarantinos film om sydens racisme, "Django UnChained."

George Jones (12. september 1931 – 26. april 2013)

"Amerikas næststørste stemme" har Frank Sinatra kaldt George Jones; Keith Richards nøjedes med "et nationalklenodie". Jones var midt i en turné i hjemlandet, da han døde. Centralt i bagkataloget står en række af duetter med den daværende hustru Tammy Wynette, ligesom anekdoterne om Jones' vilde druk i velmagtsdagene er legio. Mere afgørende er dog naturligvis sangene, hvoraf fjorten - med "White Lightning" fra '59 som den første - nåede en førsteplads på countryhitlisterne.

Jeff Hanneman (31. januar 1964 – 2. maj 2013)

Guitarist Jeff Hanneman var med til at grundlægge Slayer – pionerer inden for thrash metal. Han døde som kun 49-årig. Hanneman havde de sidste tre år haft orlov fra bandet på grund af den sjældne kødædende sygdom, Nekrotiserende Fasciitis, der ifølge lægerne skyldtes et edderkoppebid. Hanneman komponerede musikken til en række af Slayers absolutte fanfavoritter, som "Raining Blood," "War Ensemble," "Mandatory Suicide," "Seasons In The Abyss" og "South Of Heaven."

Ray Manzarak (12. februar 1939 – 20. maj 2013)

Ray Manzarak var keyboardspiller med-grundlægger af The Doors – en af de mest indflydelsesrige grupper i 60'erne. Han tabte kampen til kræften og døde i en alder af 74 år. The Doors gik fra hinanden to år efter, at deres ikoniske forsanger Jim Morrison døde i juli 1971. Manzarek forblev en travl artist i musikbranchen og spillede med artister som Iggy Pop og Echo and the Bunnymen. I 2002 gendannede han The Doors med guitarist Robby Kreiger under først navnet The Doors of the 21st Century, siden Riders On The Storm med The Cults Ian Astbury som sanger.

Mark Fischer (20. april 1947 – 25. juni 2013)

Den engelske arkitekt Mark Fisher blev 66 år gammel. Han har stået bag nogle af de mest banebrydende og legendariske koncertscener gennem tiden. Blandt andet Pink Floyds "The Wall," The Rolling Stones' "Steel Wheels" og U2's "ZooTV." Fisher har gennem de seneste 25 år lavet scenografi for teaterforestillinger, været med til at forme omgivelserne til OL i både Beijing og London og har ikke mindst skabt koncertscener, der har brudt normerne for, hvordan man forestiller sig, en live-oplevelse skal være.

Mel Smith (3. december 1952 – 19. juli 2013)

Den engelske komiker og skuespiller Mel Smith døde af et hjerteanfald, 60 år gammel. I musikalsk sammenhæng var Mel Smith kendt fra Kim Wilde-duetten "Rockin' Around the Christmas Tree", en coverversion af Brenda Lees julesang fra 1958, der i 1987 blev et stort internationalt hit og nåede en tredjeplads på den engelske hitliste.

JJ Cale (5. december 1938 – 26. juli 2013)

Sangeren, sangskriveren og guitaristen var især kendt for sangene "After Midnight" og "Cocaine", der begge også blev hits med hans gode ven Eric Clapton, samt "Crazy Mama". JJ Cale tilhørte oprindelig en stil, som blev kaldt for The Tulsa Sound, efter byen i hjemstaten Oklahoma, hvor han lærte at spille. En stil, der tilbage i 1950'erne var en snurrig og afslappet blanding af blues, rockabilly, country og rock'n'roll. JJ - det menes, at de berømte initialer uden punktum imellem står for Jean-Jacques, selv om en anden historie fortæller, at han simpelthen hed John og ikke ville forveksles med John Cale fra The Velvet Underground - ville siden tilsætte sin stil og lyd elementer fra cajun og americana. 

George Duke (12. januar 1946 – 5. august 2013)

Den amerikanske sanger, keyboardspiller og producer George Duke blev 67 år gammel. Han døde af leukæmi. Duke spillede både jazz, funk, r&b, soul, pop og rock og er herhjemme især kendt for nummeret "Reach Out", som blev brugt som titelmelodi i 80'er-tv-programmet "Sportslørdag." Flere af Dukes numre er blevet samplet af yngre kunstnere, eksempelvis "I Love You More", der er blevet samplet af Daft Punk på deres "Digital Love", "Someday", der er samplet på Commons "Break My Heart" produceret af Kanye West og "Reach for It", samplet af Ice Cube på "True to the Game"

Sid Bernstein (12. august 1918 – 21. august 2013)

Koncertarrangøren Sid Bernstein blev 95 år gammel. Bernstein var en afgørende figur i den britiske invasion, der foregik i 1960'erne, hvor britiske artister for alvor fik kæmpesucces i Guds eget land USA. Ud over at hjælpe The Beatles til Shea Stadium i New York bookede han også de fire legenders jobs i Carnegie Hall under deres første amerikanske tour nogensinde. Sid Bernstein har også arbejdet for andre markante, britiske navne såsom The Rolling Stones, The Kinks og The Animals.

Rune T. Kidde (27. september – 21. oktober 2013)

Efter længere tids sygdom døde Rune T. Kidde som 65-årig. Kidde debuterede som tegneserietegner med "Rune T. Kidde" i 1980, som digter i 1983 med digtsamlingen "Gjort Bedre Før" og som romanforfatter ti år senere med "Rejsen Til Alvilva." I 1990 mistede han synet på grund af sukkersyge, hvilket satte en stopper for hans tegneserierier. I foråret lavede han spoken word-pladen "Kidde Goes Umpff" sammen med musikeren Morten "Umpff" Langkilde.

Arne Worsøe (12. januar 1941 – 26. oktober 2013)

Den legendariske koncertarrangør døde, 72 år gammel, som følge af en kræftsygdom. Arne Worsøe stod bag firmaet ICO Concerts, og i løbet af en karrieren fik han bragt en masse af rock- og underholdningsmusikkens største stjerner til Danmark. Ligesom ICO fortsat er med helt fremme og blandt andre står for turneer for så vidt forskellige kunstnere som Cliff Richard og Volbeat. ICO har også arrangeret Europaturneer for blandt andre Prince, Julio Iglesias og Liza Minnelli.

Lou Reed (2. marts 1942 – 27. oktober 2013)

Den stilskabende sanger, sangskriver og guitarist Lou Reed døde i år af leversvigt, 71 år gammel. I en jungle af inferiøre kulturprodukter ragede Reed op som en af rockmusikkens all time allervigtigste figurer - og som en af efterkrigstidens store, amerikanske lyrikere. Sammen med The Velvet Underground satte nye standarder for, hvad man kunne gøre med rockmusikkens primitive formsprog - og da gruppen pakkede sammen i 1970, fortsatte frontfiguren Reed med at praktisere det, han tidligt i karrieren sagde var hans artistiske projekt: At lave rockmusik for voksne.

Soroush Farazmand og Arash Farazmand fra Yellow Dogs (1986 og 1985 – 11. november 2013)

Brødrene Farazmand fra det iransk/amerikanske band Yellow Dog døde i år, kun henholdsvis 27 og 28 år gamle. Sammen med deres ven og samarbejdspartner Ali Eskandarian (35 år) blev de skudt og dræbt den 11. november i Brooklyn, New York. Gerningsmanden var 29-årige Ali Akbar Mohammed Rafie, der ifølge mange medier var blevet smidt ud af bandet kort forinden. Det viste sig imidlertid at være usandt. Han var dog en af deres nære venner.

The Child of Lov (31. marts 1987 – 10. december 2013)

Den hollandske sanger og sangskriver The Child of Love blev kun 26 år gammel. Han døde af komplikationer i forbindelse med en operation på et hospital i Amsterdam. Han led af en hjertesygdom. For et år siden lå hans navn på flere musikmagasiners lister over kunstnere, der blev spået et gennembrud i 2013, og i februar modtog han musikmagasinet NME's Philip Hall Radar Award, der gives til kunstnere med et stort potentiale. The Child of Lov debuterede i november 2012 med singlen "Heal", der i januar blev fulgt op af "Give Me". The Child of Lov nåede kun at give ganske få liveoptrædener. I maj aflyste han alle sine planlagte koncerter, blandt andet på Glastonbury Festival, efter eget udsagn fordi han ikke havde fuld kunstnerisk kontrol over dem. The Child of Lov var ved sin død i gang med at arbejde på sit andet album.

David Richards (1956-20. december 2013)

Han co-producerede de sidste fire studiealbum med Queen og var også manden bag mikserpulten på Iggy Pops "Blah Blah Blah" og inde over flere David Bowie-plader - herunder comebackalbummet "Outside" fra '95. Og kort før jul mistede vi så David Richards efter længere sygdom.

Ricky Lawson (1954-23. december 2013)

Han var medstifter af gruppen Yellowjackets, og som sessionmusiker udlånte Lawson sin kapacitet bag trommerne til blandt andre Eric Clapton, Bette Midler, Michael Jackson, Phil Collins og Whitney Houston, som han bakkede op på hitsinglen "I Will Always Love You." Lawson døde umiddelbart før jul på Long Beach Memorial Medical Center, angiveligt af en hjerneblødning. 

Og...

Tim Dog (1. januar 1967 – 14. februar 2013 – og så måske ikke)

Rapfans vil især huske 90'ernes Tim Dog for hans famøse rap-battle med Dr. Dre og Snoop Dogg. I 1991 udgav han sangen "F--- Compton," der nedgjorde N.W.A-medlemmerne Easy-E, Ice Cube og ikke mindst førnævnte Dr. Dre og Snoop Dogg. Sidstnævnte gav igen på Snoop Doggs sang fra 1992 "F--- Wit Dre Day," hvor Tim Dog får tilbage af samme skuffe. 14. februar 2013 blev han rapporteret død af hiphop-sitet The Source, der siden slettede historien. Senere blev der udstedt en arrestordre på ham, hvor han blev beskyldt for at udsende falske dødsrygter for at undgå at skulle betale erstatning i en sag om omfattende internetsvindel. Herefter offentliggjorde Tim Dog og Kool Keith et rapnummer, hvor Kool Keith fortæller, at Tim Dog stadig er i live. Han er dog i givet fald gået under jorden.