Nyhed

Hør ny single fra The Dead Weather

Er der mon en ny plade på vej fra Jack White & Co.?

The Dead Weather har netop udsendt ny single, "Open Up (That's Enough)". Stilen er den samme som på de to album "Horehound" (2009) og "Sea Of Cowards" (2010). Hårdtslående, højt tempo, højtfrekvent vokal og sans for det dynamiske.
 
Singlen er tilgængelig digitalt fra 14. januar 2014, og den er det første, man har hørt fra bandet, siden "Sea of Cowards" udkom i 2010.

The Dead Weather består af Alison Mosshart (sang, rytmeguitar, kendt fra The Kills og hedengangne Discount), Jack White (trommer, sang, guitar, kendt fra hedengangne The White Stripes, The Raconteurs, som solist og fra mange andre sammenhænge), Dean Fertita (lead-guitar, keyboard, kor, kendt fra Queens of the Stone Age) og Jack Lawrence (bas, kor, kendt fra The Raconteurs og The Greenhornes). Gruppen skriver fortrinsvis sine sange i fællesskab.
 
Om "Open Up (That's Enough)" er en forløber til et kommende album, er endnu uvist, men at den kaldes den nye single fra bandet, leder da tankerne derhenad.

Indtil vi ved mere, kan nummeret nydes her:

ANNONCE