Signe Høirup Wille-Jørgensen kan opleves live i København på fredag, hvor hun præsenterer "Primitives"
Sangerinden, sangskriveren og musikeren Signe Høirup Wille-Jørgensen, bedre kendt under aliasset Jomi Massage og også velrenommeret som medlem af Speaker Bite Me, har netop udgivet sit femte album, "Primitives". Et album, der har fået særdeles flotte anmeldelser og er nomineret til musikkritikerprisen Steppeulven i kategorierne "Årets danske album" og "Årets vokalist", ligesom det er indstillet til Nordic Music Prize som et ud af 25 danske album. GAFFAs anmelder Michael José Gonzalez tildelte albummet fem stjerner under overskriften "Intense, gåsehudsfremkaldende og begavede dødssange". Også Berlingske og Ekstra Bladet har givet albummet fem stjerner.
Jomi Massage præsenterer nu det velmodtagne album ved en 45 minutters releasekoncert i Københavns Musikteater fredag den 13. december klokken 22. Læs mere og køb billet her.
GAFFA har i den anledning fået Jomi Massage til at fortælle om det nye album, sang for sang. Her kommer hendes betragtninger:
Animal of Eden:
Når man pludselig erkender, at ens søgen efter mening måske er gået hen og blevet en rasende selvisk vandring gennem livet. Når man forfærdet indser, at man allerede må befinde sig i paradisets have. At jorden og livet er det, der er. Om at miste troen. Om at vakle. Inspireret af alle de, som på et tidspunkt har valgt isolation i lange perioder for at søge en forsoning i sjælen. Munke, nonner eller andre skæve minoriteter.
I Will Be Born:
Den sindslidendes sidste dage. Et liv saboteret af en krop, der ikke virker. Et liv levet i trods, med den skærpelse af sanser, det skaber. Den skønhed, der så alligevel ikke kan overses, men må beskrives i de hårde vendinger, som bitterhed og raseri nu engang manifesterer. En klassisk lidende kunstner-historie, inspireret af maleren Toulouse Lautrec.
XYZ:
Længslens sang. Om at have sex med ånden fra en afdød elskede. Intet mindre. Det findes. Der er nogen, der åbner et vindue og gør det foran spejle.
Flap like a Flag:
Stemmen synger fra himlen. Hun er alle sine aldre og ganske vred. Fornemmelsen af at rabiate mennesker er dem, der bliver vores ikoner. Denne kvinde, inspireret af Emily Davison. En britisk kvinde, der på alle måder, fysisk og intellektuelt var med til at gøre stemmerettigheden for kvinder til en kendsgerning. Det er ikke mere end 100 år siden. Look her up – hun var vild. Bonusinfo: Lydia var fornavnet på den første registrerede kvinde, der fik lov at stemme. Hun var amerikaner. Da hendes mand døde, efterlod han, meget uvant for den tid, hende al sin jord og gods. Han var rig. Byen gav hende stemmeret, for at kunne vedligeholde byens gode økonomi.
A Fake Start is Life:
Når man i angst samler sin egen hær fra helvede. Når man trækker det sidste kort. Når man er så vred på denne verdens uduelige måde at drive sig selv rundt i dræbende konflikter, begær og kvalmende selviskhed. Ingen våben, ingen spyt eller ord tilbage. Fortabt.
Stray Arrows:
En stædig blues. Indianerblues. At gøre blå mærker til guld, smadre logik og kronologi, for at lukke andre tanker ind. At løbe, at svæve, levitere. Steppebrand og vildfarne pile.
The Dust & the Dirt:
Måske en fortælling fra kistens bund. Måske bare en en betragning af de sovende. De altid døende og den fejring af livet, de må skabe!
A Knot of Broken/Not Broken:
En sær lille forløsning. Under et træ. Fra en drøm. En gave i træ. Træ-æsken med alt det, der var gået i stykker. Under træet, overhalet af tiden, kan man måske pludselig se frem? Længere frem end man troede var muligt?
Hør albummet på Spotify og WiMP nedenfor:
