Nyhed

Se ny video fra GAFFA-Pris-nominerede Black City

Det danske rockband har lavet en video til singlen ”Fire”

Det danske rockband Black City har netop udgivet en video til deres seneste albums titelnummer "Fire", som du kan se herunder. Det pågældende album udkom tilbage i februar i år, hvor det fik en flot anmeldelse af GAFFAs Michael José Gonzalez, der gav Black Citys andet album fem stjerner under overskriften: "Spænd sikkerhedsselen og tag på hæsblæsende rockbesøg i Black City."

Black City er med albummet "Fire" blandt de nominerede til årets GAFFA-Pris i kategorien "Årets Bedste Danske Rock Album", hvor de kæmper mod Pretty Maids og Volbeat. Prisen bliver uddelt torsdag den 5. december, hvor du kan følge med på GAFFAs hjemmeside, Facebook, Twitter og Instagram, når vinderen kåres.


ANNONCE