Nyhed

Danske rockstjerner indspiller sang for Afrika

To forsangere fra to markante danske bands har indspillet en sang til Danmarks Indsamling 2013

Tobias Kippenberg fra The Floor Is Made Of Lava og Sebastian Wolff fra Kellermensch er gået sammen i en alternativ duo, i anledningen af Danmarks Indsamlingen 2013. Her vil de to markante forsangere indspille et nummer, hvor al salg af singlen går ubeskåret til det velgørende formål for Afrika.

Samarbejdet er opstået på baggrund af en udfordring fra DR P4 Syd. Her blev de to indespærret i et pladestudie på Esbjerg Havn, hvor de på under 36 timer indspillede The Clash-nummeret "Rock the Casbah" fra 1982. Begge musikere er oprindeligt fra netop Esbjerg. 

Til daglig fungerer de begge som karismatiske frontfigurer for deres respektive bands, der gennem de sidste år har oplevet stor succes med både albums og på koncertscener i Danmark og udlandet. Således åbnede Kellermensch Orange Scene på Roskilde Festival i sommeren 2012, og The Floor Is Made Of Lava udgav i efteråret 2012 deres tredje studiealbum. 


Lyt og køb sangen her 

ANNONCE