Vi har talt med den svenske sangerinde og sangskriver, der kan opleves på årets Frost Festival
Svenske Mariam Wallentin spiller normalt i det eksperimenterende band Wildbirds & Peacedrums, sammen med sin mand Andreas Werliin. I starten af 2013 sprang hun ud som solo-artist med projektet Mariam The Believer. Debut-albummet "Blood Donation" fik fire stjerner af GAFFAs anmelder Rune Schlosser under overskriften "Wildbirds & Peacedrums-medlem springer ud som soloartist på et album med urkraft".
Den 28. februar spiller Marian The Believer til Frost Festival i Koncertkirken, København. Frost Festival er en del af Wondercool Copenhagen og løber fra 8. februar til 2. marts 2013 med fokus på koncerter på utraditionelle steder. Vi har fået en snak med Mariam Wallentin om at give koncert på usædvanlige steder.
Hvad er de mest usædvanlige steder, du har spillet?
– I en lade på en lille bitte scene, som var fuldstændig omgivet af vand. I en kælder, der var mere som et dybt hul, hvor publikum stod oppe på jorden og kiggede ned på os. På en bakketop. På et tag. På forskellige slotte. På en eng. I en båd. På et tog. Egentlig alle steder, som ikke er et regulært musik-spillested, føles en smule usædvanlige at spille på. Men ofte skaber det et stærkere bånd mellem os musikere og publikum, vi føler, vi er en del af noget særligt sammen. Det skærper sanserne på en eller anden måde.
Hvordan føles sådanne koncerter?
– Nogle gange virkelig skidt, med sådan en følelse af "weirdness" og usikkerhed, fordi vi er på usikker grund. Men oftest føles det bare super fedt. Jeg kan godt lide følelsen af, at alt kan ske, og at det er okay. Jeg kan godt lide at tage chancer. Det har jeg brug for.
Har du nogensinde spillet i en kirke?
– Ja, det har jeg faktisk gjort mange gange. Og jeg elsker det! Jeg kender faktisk ikke nogen, som ikke elsker det. Da jeg var barn, sang jeg i et kirkekor, og den atmosfære, lyd og ekko, som en kirke bærer med sig, har formet mig en hel del. Jeg har også indspillet i en kirke et par gange. De eneste gange, hvor det fejler, er hvis man forsøger at spille for højt eller med for mange instrumenter på én gang. Man må vælge. Enten eller. Og så må man stole på, at rummet i sig selv kan bære en del af lyden og virkelig løfte det til et nyt niveau.
Hvad er dine forventninger til din optræden i Koncertkirken? Hvor mange gange har du spillet dine nye sange live?
– Jeg prøver på at have så lave forventninger som muligt, når det gælder koncerter. Hvis du har alt for høje forventninger, kan selv en rigtig god koncert nemlig føles som en skuffelse. Og jeg har allerede så høje forventninger og krav til mig selv, at det må være rigeligt. Men jeg håber selvfølgelig på en god stemning og et skønt publikum. Koncerten til Frost Festival bliver den syvende gang, jeg spiller mit nye materiale live. Det må næsten fejres.
Hvad kan publikum forvente af din koncert på Frost Festival? Især i forhold til en koncert med dit andet band Wildbirds & Peacedrums?
– Forhåbentlig kan de høre noget andet i de her sange, end i musikken fra Wildbirds & Peacedrums. Det var jo hele pointen med at starte mit nye projekt. Mariam The Believer viser en anden side af mig, der består af flere organer, ørkenen, håb, fortvivelse, kroppen, himlen, orienten.
Hvad er dit indtryk af Frost Festival og det underliggende koncept, det bygger på? Altså koncerter, der foregår på overraskende og unikke locations.
– Unikke locations giver mere plads til unikke oplevelser. Jeg synes, det er et rigtig godt koncept for festivalen, at man på den måde spreder musikken og koncerterne rundt omkring i byen. Jeg håber, det bliver en fed festival, og jeg er virkelig glad for at kunne være en lille bitte del af helheden.
Læs meget mere på Frost Festivals hjemmeside.
