Vi har talt med skuespilleren, der for tiden kan opleves i Thomas Vinterbergs film "Jagten"
Alder: 45 år
Civilstatus: Gift
Profession: Skuespiller, aktuel i Thomas Vinterbergs "Jagten", der netop har haft premiere.
Kommer du fra et hjem med klaver?
– Ja, jeg kommer fra et hjem med klaver, og har selv klaveret fra mit barndomshjem stående i stuen nu.
Spiller du selv et instrument?
– Jeg startede med at gå til klaver, da jeg var seks år, og jeg nåede faktisk at blive ret god. Men interessen stoppede, da jeg blev 16, så nu kan jeg kun "Für Elise" og "Tyrkisk March", men kunne sikkert godt øve det op, hvis jeg gad – og så guitar til lejrbåls-behov!!
Har du nogensinde drømt om at blive musiker?
– Nej, jeg tror, det altid har været skuespiller, der har været drømmen. Dog har jeg altid syntes, at det da måtte være mega cool at være sangerinde.
Synger du i badet?
– Jeg kan godt finde på at synge i badet, men for det meste kun, hvis jeg er midt i at øve op til et City Single-show.
Hvad betyder musik for dig?
– Musik betyder utroligt meget for mig. Jeg kunne ikke leve uden. Det er med til at gøre en sur opvask til en rar oplevelse, hvis man lige sætter en god plade på imens, og er jeg i dårligt humør, kan det hjælpe mig til at blive glad igen og få mig til at danse rundt fuld af ny energi. Musik er meget energi og stemninger for mig. Og et skønt samlingspunkt for mennesker. Musik er jo et universelt sprog og fuldstændig uundværligt til en fest. Det går meget i kroppen på mig.
Hvor meget fylder din pladesamling?
– Min musik-samlig er nok cirka tre meter lang i cd'er efter hinanden, men så har jeg også meget på computeren.
Hvad er din yndlingsplade?
– Jeg har mange yndlingsplader, lige nu er det "Brasiliansk" med Steen Rasmussen.
Hvad er den mest pinlige plade, du har stående i din pladesamling?
– Det må være en Kandis-plade, jeg vandt engang til bingo. Undskyld, Kandis!!
Hvilken sang vil du vælge på karaokebaren?
– Jeg ville nok vælge "I Will Survive", da den bare skal trykkes af. Eller "Something Stupid" med Frank Sinatra, fordi den kan jeg naile!!
Hvilken sang forbinder du med din første forelskelse?
– Vi hørte meget Beatles, så måske "Strawberry Fields" minder mig meget om min første rigtige kæreste.
Hvad er det perfekte musik til en erotisk aften?
– Huha, jeg foretrækker egentlig stilhed og naturlyde!! Men hvis jeg skulle sætte noget på til en erotisk aften, kunne det være Beach Boys' "Kokomo", der bliver man henført til hvide sandstrande og lækre drinks, det er meget "turn on"-agtigt!!
Hvad hører du helst søndag morgen?
– Jeg elsker at høre klassisk søndag morgen – eller børnemusik med min søn.
Hvilken sang får dig stensikkert på dansegulvet?
– Der er mange sange, der kan få mig på dansegulvet, da jeg elsker at danse, men en sikker vinder er "Hung Up" med Madonna.
Hvad er den første sang, du kan huske?
– Den første sang, jeg kan huske, jeg hørte på min gamle båndoptager, er "I Don't Like Mondays" med Boomtown Rats!!
Hvilken sang kan få tårerne frem i øjnene på dig?
– Der er mange sange, der kan få tårerne frem i øjnene på mig, da jeg er meget nemt påvirkelig over for musik, men hvis jeg skulle nævne én, kunne det være "Here Comes The Sun" med The Beatles.
Hvilken musik skal der spilles til din begravelse?
– Jeg tror, det må blive "Here Comes The Sun" igen. Den er utrolig smuk, fyldt med håb og samtidig en tåreperser, så folk kunne få lov til at græde igennem!!
Har du været i operaen?
– Ja, jeg har været i operaen et par gange og høre blandt andet Wagner, det var stort og flot, men også lidt kedeligt. Jeg kunne godt tænke mig at høre noget af Puccini, det tror jeg, jeg ville kunne lide.
Har du været på festival?
– Jeg har været på festival et utal af gange. Mest Roskilde, Skanderborg og Midtfyns Festival, dengang den fandtes.
Hvad har været din bedste koncertoplevelse?
– Jeg har rigtig mange gode koncertoplevelser, men skulle jeg fremhæve én, var det den første, jeg var til i San Francisco med The Police. Det var virkelig en vild oplevelse.
Hvis du skulle på date med en musiker, hvem skulle det så være?
– Så ville jeg helt klart vælge min mand, Peter Hellemann!!!