Nyhed

Ronny Morris udgiver kulstof-neutralt album

Den danske sanger og sangskriver udsender miljøvenligt debutalbum

Den danske sanger og sangskriver Ronny Morris' debutalbum "Sweet Silence", der udkommer den 21. januar, er Danmarks første forsøg på at skabe en kulstof-neutral cd helt fra produktion til distribution.

Efter i en årrække at have fået brugt sin musik i primært amerikanske film og tv-serier, blandt andre "One Tree Hill", "Brothers and Sisters" and "The Ghost Whisperer", er Ronny Morris nu klar til at udsende sit debutalbum "Sweet Silence". Albummet udkommer i Danmark via Target Distribution mandag d. 21. januar.
 
"Sweet Silence" er produceret af svenske Adam Kviman, der også er kendt for sit arbejde med kunstnere såsom Eagle-Eye Cherry og Jewel. Albummet er endvidere mikset af Steve Thompson, der også kan skrive Guns N' Roses, Korn og David Bowie på sit CV.
 
Første danske musiker til at samarbejde med verdensomspændende miljøorganisation
 
Med "Sweet Silence" giver Ronny Morris' eget pladeselskab Morris Music i samarbejde med Target Distribution donationer til miljøorganisationen Carbon Neutral, der støtter projekter skabt med det simple formål at nedbringe drivhusgasser, der blandt andre skabes af produktionen og distributionen af albummet.
 
"Det er klart, at vi med vores planets usikre fremtid, som snart efterlades til vores børn, er nødt til at gøre alt, hvad vi kan," siger Ronny Morris. "Jeg føler, at vi er nødt til at gøre alt, hvad der står i vores magt i forsøget på at gøre hele verden så kulstof-neutral som mulig, hvis ikke helt kulstof-fri."
 
Ronny Morris er den første danske kunstner til at indgå et samarbejde med Carbon Neutral, men organisationen nyder stor anerkendelse og opmærksomhed andre steder i branchen. På listen over verdensnavne, der allerede har samarbejdet med Carbon Neutral kan nævnes Coldplay, Rolling Stones og Pink Floyd. Læs mere om Carbon Neutral organisationen her.
 
"Sweet Silence" udkommer som sagt mandag d. 21. januar på Target Distribution. Allerede nu kan man se en YouTube-video om tilblivelsen af albummet her.

ANNONCE