Nyhed

Djämes Braun udgiver ny ep

Dancehall-duoen sender nyt materiale på gaden om to uger

Dancehall-duoen Djämes Braun er endnu engang på banen, nå de udgiver deres nye ep "Farlig Tiger", der udkommer den 12. august. Første singleudspil kom tilbage i april år med nummeret "Kvinder og Kanoner" featuring Barbara Moleko. 

Efter en uafbrudt tour på seks måneder gik de to barndomsvenner tilbage i studiet for igen at søge ind til deres eget univers. Djämes Braun havde på forhånd besluttet et tema for musikken, nemlig, at der ikke skulle være noget tema. Sangene skulle finde deres egen form og vej og fortælle hver sin enkeltstående historie. 

Efter at have vundet KarriereKanonen sidste år har Djämes Braun opnået bred popularitet, hvilket over 5,7 millioner streams er et ganske håndgribeligt bevis på. Indtil nu har duoen også haft en del hits ude, blandt andet "Duft af Ba-cone", "Kom Og Giv Mig Alle Dine Penge", "Nethinde" og "Traktor". 


Nu følger de to dancehall-bagmænd, Pilfinger og Kenno, altså op med en helt ny ep om to uger.

 

 


ANNONCE