Nyhed

Roskilde-blog: Dude Manor går endelig til koncert – Hatebreed

Vi giver ordet til vores gæste-Roskilde-blogger, dudemanor.dk

Det har holdt hårdt, men endelig fik redaktionen hørt noget 'hegn'. Årets helt store dag for Metaldanmark (METALLICA PÅ ORANGE!!!!) ramte selvfølgelig også os, og vi var på pletten klokken 14:00 ved Arena, da hardcore-drengene fra HATEBREED skulle påminde os alle om, at uanset hvor hård kampen kan være, så handler det om at tro på sig selv og vide, at man har styrken i sig.

Hvis du ikke kender HATEBREED, så er de nogle af de ældste og mest respekterede dudes inden for hardcoregenren – de kører snart på deres tyvende år, men viser ingen tegn på træthed. Deres seneste udgivelse THE DIVINITY OF PURPOSE går lige så hårdt som deres gamle, og vi har i hvert fald mere end én gang siddet på vores respektive arbejdsplader og kontormoshet til stærke callouts som "SOMETIMES STANDING FOR WHAT YOU BELIEVE / MEANS STANDING ALONE!" og "I JUST PUT IT TO THE TORCH!". Drengenes ikoniske status blev cementeret, da deres forsanger JAMEY JASTA fik æren at blive brugt som en karakter, da vi anmeldte THE PSYKE PROJECTs seneste releaseshow.

Efter en meget pompøs intromelodi, der lød som en HANS ZIMMER-b-side, entreerede gutterne i vanlig 'her kommer vi, og vi har det for VILDT'-stil, og trods at klokken var 14.00 og at tømmermændene knapt havde lagt sig, røg publikum direkte ud i en ordentligt omgang skidehård mosh. Redaktionen smilede genkendende til hinanden, og det blev hurtigt klar for os, at det her skulle blive godt. Med det geniale artwork fra THE DIVINITY OF PURPOSE som backdrop, var der ikke en eneste, der kunne holde fødderne eller stemmerne i ro, da Jamey råbte refrænen til 'PUT IT TO THE TORCH' — crowd safety-folkene kom hurtigt på overarbejde. Efter to numre trykkede HATEBREED holdet på 'maximal hardcore stil'-knappen, da Jamey fortalte hvor meget han holdt af at være tilbage i DK, at det virkeligt betød meget for hele bandet og at de var beærede over at blive taget så godt imod! Sætlisten fortsætte med alt godt fra både nyt som gammelt, redaktionen nynnede tilfreds med på bangere som 'FACING WHAT CONSUMES YOU', 'AS DIEHARD AS THEY COME', og 'PERSERVERANCE'.

En af redaktionens medbragte venner, som ellers ikke er til 'hård musik', kunne ikke lade være med at blive blæst omkuld af JAMEY JASTAs ukuelige energi og smittende sceneshow. Der blev opfordret til både fællessang, circle pit, 'hvilken side af salen kan råbe højest' og andre shenanigans. Redaktionens eneste anke til denne kraftpræstation i gennemført og velspillet metallisk hardcore, var at der til tider gik lidt for meget 'djævlehorn' og heavy metal-entusiasme i den, da Jamey fortalte at det vigtigste, man kunne spørge sin kæreste om, er om hun kan lide SLAYER. Redaktionen er afsindigt uenige. Dette lille fejltrin til side, så får drengene 8 ud af 8 ORANGE FEELING-tatoveringer fra redaktionen.


ANNONCE