Vi har fanget Leah Shapiro fra det albumaktuelle band
Black Rebel Motorcycle Club (BRMC) er topaktuelle med deres syvende album "Specter at the Feast" (2013). Bandet turnerer i Europa denne måned, uheldigvis er Danmark ikke på programmet denne gang. GAFFA fangede den danske trommeslager Leah Shapiro over telefonen i England til en snak om bandets nye album og højdepunkter og nedture gennem de sidste to et halvt år, hvor hun har været fast kvinde bag trommerne i BRMC.
RLM: Sidst vi talte sammen var tilbage i 2010, hvor du lige var kommet med i BRMC – hvordan har de sidste år været?
LS: Det har været op og ned. Der har været meget arbejde og meget turneren, det har faktisk været lidt sindssygt. Men vi er stadig alle sammen gode venner (griner), selvom vi tilbringer hovedparten af vores tid sammen i en tourbus.
RLM: Hvad er forskellen på den Leah Shapiro, jeg talte med tilbage i 2010 – og hende, jeg taler i telefon med nu?
LS: Hun er blevet lidt ældre, har fået et par rygskader, forhåbentligt er hun blevet lidt klogere – ud over det synes jeg, at jeg er den samme.
RLM: Hvad har været det største højdepunkt og den største nedtur siden 2010?
LS: Personligt er jeg meget stolt af vores nye album, og vi har spillet rigtig mange gode shows. Sidst vi var i England, spillede bandet koncert nummer 1000, hvilket må siges at være lidt af en milepæl. Den største nedtur har uden sammenligning været tabet af Michael (Michael Been var BRMC-frontmand Robert Levon Beens far. Michael Been havde i mange år fungeret som lydmand og tovholder for BRMC, han døde af et hjertestop efter en BRMC-koncert i Belgien tilbage i 2010, red.).
RLM: Kan du fortælle lidt om processen og idéen bag jeres nye album?
LS: Vi lægger sådan set ikke planer, som sådan, når vi planlægger nye albums. Der findes bands, der er gode til at have en overordnet plan eller et koncept med deres plader – det er bare ikke os. Hver gang vi prøver at lægge en overordnet plan, går den ret hurtigt i vasken. På dette album startede vi ud og tog et skridt ad gangen. Resultatet blev et knapt så aggressivt album som det forrige ("Beat the Devil's Tattoo", 2010, red.) – men et album der måske er lidt mere udflippet.
RLM: Jeg studsede noget over titlen på det nye album, "Specter at the Feast"
LS: Det er altid vanskeligt at finde på et navn til et album. Rob (Robert Levon Been, red.) havde i længere tid været besat af ordet Specter. Så jeg begyndte at undersøge forskellige konstellationer med ordet. Vi endte op med "Specter at the Feast" fra Shakespeares "Macbeth". Igen inspireret af et teaterstykke, vi alle tre var inde og se i New York, en moderne version af Macbeth. Senere fandt Rob ud af, at Joy Division havde været inspireret af samme Shakespeare-stykke – og det er jo ikke det værste selskab, man kan være i.
RLM: Hvad bidrog du med i den kreative proces omkring albummet?
JS: Jeg har selvfølgelig indspillet alle trommerne, goes with out saying (griner). Vi jammer mange af vores idéer frem i øvelokalet, så vi er sådan set alle sammen med i den kreative proces omkring musikken. På det her album er der faktisk et par numre, der startede med et trommebeat eller en idé, jeg kom op med. Eksempelvis nummeret "Funny Games" – det var et trommebeat, jeg kom op med for et par år siden, men dengang vidste vi ikke helt, hvad vi skulle bruge det til. Vi turnerer jo en del og prøver at øve nye idéer under lydprøverne – her har man jo stor lyd og en masse muligheder.
RLM: Robert og Peter samarbejdede jo med Dave Grohl omkring hans Sound City-dokumentar, kan du fortælle lidt om det? Uden at have været i nærheden af Dave Grohl virker han på mig, som en uhyre morsom person – men også en streng forretningsmand?
LS: Det er nok et meget godt billede, den mand arbejder så utroligt hårdt og hele tiden, at det er nærmest umenneskeligt. Jeg var kun med omkring Sound City-projektet som moralsk støtte – og var selvfølgelig inde og se showet. Efterfølgende gav Dave Grohl os lov at til at indspille i hans private studie, så alle basis tracks på vores nye album er indspillet der.
RLM: Hvad er det næste for BRMC?
LS: Vi skal turnere, vi er jo gerne på landevejen et år efter hver udgivelse. Så skal vi jo også have skrevet nogle nye sange – men et skridt ad gangen.
RLM: Ingen koncerter i Danmark denne gang, hvor ofte er du hjemme i Aarhus?
LS: Ja, det er lidt underligt, at vi ikke skal spille i Danmark denne gang, jeg aner ikke hvorfor. Jeg tager gerne hjem til jul, jeg kan ikke helt finde ud af at holde jul i L.A. med varme og palmer. Jeg plejer også at slå et smut forbi, hvis vi spiller i nærheden, jeg ved dog ikke helt, om der bliver tid denne gang.
