Nyhed

Hør nyt nummer fra Iggy and the Stooges

Bandet lufter sang fra det kommende album

Som GAFFA skrev tidligere på året, er Iggy and The Stooges på vej med et nyt album, "Ready To Die", som udgives den 30. april. Nu lufter bandet så en sang fra pladen, se linket nederst. Der er tale om sangen "Burn", som sammen med de også allerede offentliggjorte sangtitler "Sex & Money" og "Job" er at finde på den kommende plade.

Bandet proklamerer ifølge Pitchfork, at den kommende plade "Ready To Die" bliver efterfølgeren til den ikoniske "Raw Power" fra 1973, selvom Iggy and The Stooges sidst udgav "The Weirdness" i 2007.

Pladen "The Weirdness" var da heller ikke nogen større succes for Iggy and The Stooges. GAFFAs anmelder Lars Löbner Jeppesen kvitterede med beskedne to stjerner og skrev:


"Tekster som "my dick is turning into a tree" og "my idea of fun / is killing everyone" er decideret retarderede, og man har den gamle leguan mistænkt for at have digtet dem, mens den røde optageknap lyste. Det ville være dumdristigt at tro, at albummet kunne leve op til fortidens bedrifter, men at man skulle udsættes for musik, der får Rock Hard Power Spray til at fremstå som the real deal, kommer som noget af en overraskelse (læs: skuffelse)."

Hør Iggy and The Stooges' sang"Burn" her.

ANNONCE