Nyhed

Mumford and Sons klar med ny video

Bandet har i videoen allieret sig med populær amerikansk pigegruppe

Mumford and Sons er nu klar med videoen til deres seneste single "Whispers In The Dark". I videoen får Mumford and Sons kvindeligt selskab af de californiske søstre fra Haim, som agerer stylister for banjospiller Winston Marshall. Haim består af søstrene Este, Danielle og Alana Haim, og de er desuden at finde på GAFFA's liste over udenlandske navne, der bliver store i år. Se og hør videoen med Mumford and Sons nedenfor.

"Whispers In The Dark" er at finde på Mumford and Sons seneste album "Babel" fra 2012, som for nylig indbragte bandet en Grammy for "Årets album". Helt så begejstret var GAFFA's anmelder Kristian Bach Petersen dog ikke for albummet, og under overskriften "Traurige skridt på stedet på en lidt bleg toer" gav han albummet tre stjerner.

Tidligere på årets blev det afsløret, at Mumford and Sons' frontmand, Marcus Mumford, er i studiet med Justin Timberlake. De to arbejder på et soundtrack til en ny film af Coen-brødrene, "Inside Llewyn Davis", som både har Timberlake og Mumfords kone, Carey Mulligan, på rollelisten.

ANNONCE