Det er med den berømte Woodstock-optræden på nethinden, at vi nu siger farvel. Til manden, der i spidsen for Ten Years After gjorde "I'm Going Home" til et mantra i rockhistorien.
Der er optrædener, som definerer en kunstner. Sådan var det, da det engelske bluesrockband Ten Years After stillede op på Woodstock-festivalen i august 1969. I front var en køn og ranglet guitarist, spillende en storm op på sin røde Gibson-guitar. Og det var især sangen I'm Going Home, som fæstnede sig som et af de helt store øjeblikke. Nu er den tidligere så kønne knægt død af komplikationer i forbindelse med en rutineundersøgelse, som det hedder sig.
Alvin Lee var født som Graham Alvin Barnes i 1944, og han startede tidligt ud med blandt andet at tage til Hamburgs berømte Star Club, hvor han optrådte med forløberen for Ten Years After og fulgte lige i kølvandet på The Beatles. Det var forældrenes ekstensive samling af jazz- og bluesskiver, der fik ham i gang, samt en tydelig inspiration fra rock'n'rollere som Chuck Berry og Elvis-guitaristen, Scotty Moore.
Da jeg som ung knægt for alvor røg på det psykedeliske tog, var der især to plader, vi hørte rigtigt meget, nemlig Ssssh og Watt, begge med Ten Years After. De var et band, vi hørte i samme åndedrag som Deep Purple, Led Zeppelin og amerikanske Steppenwolf, og på begge blev der betalt tilbage med renters rente til inspirationerne fra 1950'erne, ud over Berry til folk som Little Richard. Alvin Lees troskab overfor den arv gjorde, at han for mange blev synonym med den hvide engelske revival af den sorte musik. Og orkestret var ikke mindst meget populære i Danmark, hvor det blev til en række besøg, ligesom de op gennem 1960'erne og det følgende tiår til deres opløsning havde et massivt publikum i USA.
De ville vende tilbage i slut-1970'erne med det selvironiske navn, Ten Years Later, men når karrieren skal gøres op, var det de gyldne år omkring 1970, man for alvor husker. Og især den ene gyldne optræden, som var med på det første Woodstock-album, hvor Lee med drævende stemme siger: "I'm going home... by helicopter!" Hvorefter han giver en hæsblæsende lektion i rock'n'roll, om hans baby "with that red dress on" og så ellers sætter ild til det hele, inden han går ud af scenen bærende på et kæmpe græskar. Myte og en uforglemmelig guitarist i rockhistorien.
Alvin Lee: 1944-2013 - Æret være hans minde.
