Nyhed

Jonny Hefty og Jøden tager på tour

De to rappende sprællemænd annoncerer Danmarksturné med deres fælles album ”Den Fede”

Makkerparret Jonny Hefty og Jøden er klar til at drage på landevejen og gøre stop i 23 forskellige danske byer. De har arbejdet sammen i 13 år, men først med udgivelsen af "Den Fede" dette efterår er det blevet til en reelt albumkollaboration. Udspillet er blevet tildelt fire ud af seks stjerner af GAFFAs anmelder Maria Therese Seefeldt Stæhr under overskriften: "Tung røg og tunge beats. Hefty og Jøden inviterer på skæve historier fra krøllede hjerner."

"Den Fede" er blevet til i samarbejde med den anerkendte, danske dj Static, og albummet indeholder en god omgang humoristisk jyderap, der sætter spot på både de gode gamle dage, hvor protestsange var moderne og blander det med gedigne røverhistorier fra livet på landevejen. Der er ingen gæstestjerner, kun et par udvalgte samples fra den danske sangskat – Søren Kragh-Jacobsen, Young Flowers og Benny fra Olsen Banden.

I år 2000 medvirkede Jøden på Jonny Heftys ep "Hængerøv Og Håndtegn" og siden da har det musikalske makkerpar lavet utallige ting sammen. Blandt andet på Jødens album "Monkeyjuice" og som gæster på andres plader og produktioner. De to venner har varmet op med singler som "Gamle Dreng", "Vi Går Aldrig Hjem" og "Tung Som En Sten" og har lavet et masse gale videoer og turneret landet tyndt på kryds og tværs – oftest i en tung tåge af røg.


Det er de klar til at gøre igen. Billetter kan købes via GAFFA Live og spillestedernes hjemmesider. Turnédatoerne er som følger:

30. jan: Vejle, Bygningen

31. jan: Kolding, Pitstop


01. feb: Fredericia, Ungdommens Hus

07. feb: Vordingborg, Stars

08. feb: Rønne, Musikhuzet


13. feb: København, Lille Vega

14. feb: Roskilde, Gimle

15. feb: Albertslund, Forbrændingen


20. feb: Rødovre, Viften

21. feb: Slagelse, Badeanstalten

22. feb: Sønderborg, Sønderborghus


27. feb: Viborg, Paletten

28. feb: Horsens, Kulisselageret

07. marts: Herning, Fermaten


08. marts: Næstved, Vershuset

13. marts: Esbjerg, Tobakken

14. marts: Aarhus, Train


15. marts: Svendborg, Harders

21. marts: Lyngby, Templet

22. marts: Odense, Kulturmaskinen


27. marts: Skanderborg, Walthers

28. marts: Randers, Von Hatten

29. marts: Aalborg, Skraaen


 

ANNONCE