Nyhed

Se Lou Reeds sidste interview

Musikmagasinet Rolling Stone stod bag det sidste interview med den nu afdøde stjerne

Lou Reed gik sidste måned bort i en alder af 71 år efter længere tids sygdom. Inden hans død nåede Lou Reed at lave et interview med Rolling Stones Farida Kheifa. Interviewet blev optaget tilbage i september, hvor stjernen tydeligvis allerede var besværet af sit dårlige helbred. Interviewet blev desværre det sidste med den legendariske musiker. 

I sidste måned kunne GAFFA berette om et markant stigende salg af Lou Reeds mange musikalske værker. Ifølge SoundScan, der leverer tal til amerikanske Billboard, er salget af Reeds samlede albumrække steget med hele 607 i USA procent sammenlignet med ugen inden hans død. Det samme gælder The Velvet Undergrounds kultalbum fra 1967 "The Velvet Underground & Nico," hvis salgstal er steget med 146 procent.

De digitale downloads følger trop med en stigning på 590 procent i USA. Her er det især klassikeren "Walk On The Wild Side," der har præsteret en eksplosiv stigning på 729 procent og er landet på en 38. plads på Billboard Hot 100's Rock Digital Songs Chart. Nummeret formåede at nå en 16. plads på Billboard Hot 100 tilbage i 1973. 


Se Lou Reeds sidste interview her

 

ANNONCE