Nyhed

Har du lavet Danmarks bedste sang?

Det danske videobureau Balloon Film lancerer en ny konkurrence i jagten på Danmarks næste store musikalske talent

I dag ser en ny musikkonkurrence dagens lys. Balloon Film sætter alle sejl ind på at finde et talent, der er stort nok til at vinde hovedpræmien, som er en musikvideo til en værdi af 50.000 danske kroner samt en fotoserie til pressemateriel brug. Balloon Film har tidligere lavet produktioner for store danske kunstnere som Nik & Jay, Joey Moe, Niklas, Dúné, Djämes Braun, Clemens og stjerneskuddet Jimilian.

Det unikke ved Ballonist (som konkurrencen er navngivet) er ifølge bagmændene, at der ledes efter et musiknummer, der kan sparke benene væk under folk frem for en personlighed, som flere stor talentshows fokuserer på nu til dags. Derfor skal det danske landskab kæmmes igennem efter enestående musikalsk potentiale.

Allerede nu kan solister og bands uploade deres bedste musiknummer på Balloon Films Facebookside. Fra i dag har kunstnerne én måned til at samle så mange stemmer som muligt hos deres fans. De fem tracks, der får flest stemmer, bliver sendt videre til vurdering af et ekspertpanel bestående af:


-       Lasse (Pilfinger) Kramhøft (producer og 50% af Djämes Braun)

-       Mattias Kolstrup (forsanger i Dúné, billedet)

-       Bryan Rice (sanger)


-       Ole Rosenstand Svidt (webredaktør på GAFFA)

De fire vurderer sammen hvilket nummer de mener kan klare sig bedst på den danske og internationale musikscene og udnævner dermed vinderen af Balloonist Prisen 2013.

Se Balloon Film fortælle mere om projektet i denne video:


ANNONCE