Det feministiske søskendepar kommer til Danmark for at sprede budskabet om en bedre verden gennem fremførelsen af deres nyeste album
CocoRosie har med deres femte album "Tales Of A Grass Widow" endnu engang bevist, at popmusik er mere end bare genkaldelige omkvæd og muntre lyriske melodier. I stedet leverer CocoRosie et hjertefølt eksperimenterende popalbum med barske temaer om svigtet barndom, børnehandel og ødelæggelsen af Moder Jords ressourcer. De to heltinder kæmper således kampen for en mere retfærdig verden, hvor Coco og Rosie formår at frembringe albummets tabubelagte emner i en stil, hvor budskabet ikke overskygges af klichéer, men i stedet vækker en inspiration i lytteren til at tage affære i håbet om en bedre verden.
I deres opråb komplementerer søstrenes henholdsvise lyse og rå vokaler hinanden på fornemmeste vis, hvortil også nogle af sangene er tilsat ekstra krydderi i form af vennen Antony Hegartys karakterbestemte vokal (Antony And The Johnsons) og beat fra beatboxeren Tez. Nu tager søstrene deres nyeste album med på turné, hvor deres girlpower også spredes til København på Store Vega tirsdag den 3. september og VoxHall i Aarhus dagen efter. Her kan både københavnerne og aarhusianerne glæde sig til leveringen af deres nye materiale samt fornøjelige genlyt af sange fra tidligere album.
Som opvarmning til danmarkstouren fik GAFFA en snak med den ene søster, Bianca (Coco), der netop var hjemvendt fra en tur i de californiske skove uden netværksforbindelse og andre reminder til omverdenen. Det lyder som en dejlig befriende oplevelse - kan du fortælle nærmere om turen i det fri? - Vi var af sted sammen med artisterne Antony (Antony And The Johnsons, red.), Kembra Pfahler og Johanna Constantine, som vi tilsammen udgør Future Feminism med. Det her var vores tredje større komsammen. Vi har fundet ud af, at det at være omringet af naturen beriger vores diskussioner, som oftest også omhandler nedbrydningen af miljøet.- Nu og her. Jeg finder på en måde vores tid skræmmende, men samtidig også utrolig spændende. Det føles, som om vi står på tærsklen til en ny begyndelse, hvor verden desperat venter på at få en spirituel samvittighedsforvandling.
Mange har forsøgt at klassificere jeres musik, men hvordan vil du selv beskrive jeres musik?
- Som poetisk pop.
Barndommens mørke aspekter
Hvilken musik hørte I gennem barndommen?
- Gennem vores opvækst spillede vores far en masse hård rock og blues for os, og vi hadede det, men bluesdelen har helt klart haft en indvirkning på os, især på de første par af vores album.
Hvorfra får I ellers inspiration?
- Vi hører meget mørk minimalistisk musik. Jeg elsker for eksempel Moondog, som jeg først fornylig fik kendskab til. Generelt lytter jeg mest til tidsløs musik, hvor der er plads til at lade fantasien køre. Medmindre jeg danser, så er det en helt anden historie.
Jeres sange er udført med en utrolig empatisk følelse, hvor man som lytter virkelig føler, at I giver et stykke af jer selv i hver sang.
- Ja, vi giver virkelig også os selv i hver sang, og samtidig finder vi også os selv i sangene. Vi fremkalder ofte vores indre skjulte emotionelle landskab under sangskrivningen, som oprindelig starter ud med en karakterbeskrivelse, men oftest ender med at være en forbindelse til os selv. Derfor føles vores sangskrivningsproces som en personlig transformering, hvor vi aldrig prøver at kontrollere skæbnen af sangen.
Vil det sige, at jeres sange er baseret på begivenheder fra jeres eget liv?
- Ja, men også poetiske fantasier som tilsammen sammenflettes uden at afgrænse hinanden.
Hvis man ser bort fra det, der står i jeres dåbsattest, og blot dømmer ud fra jeres sange, så lyder det som om, I har levet i århundreder. Hvor kommer al den livserfaring fra?
- Vi er i hvert fald drømmere. Men måske det stammer fra vores barndom, hvor vi flyttede meget, og det gør vi stadig. Som alle barndomme har vores nogle mørke aspekter. Disse aspekter prøver vi at stikke lidt dybere i og bruger dem ofte som ressourcer for vores arbejde.
Hjælpere og skurke
Hvad kan du fortælle mig om jer, som man ikke umiddelbart ville have gættet ud fra jeres sange?
- Hmm... At vi begge er lesbiske.
Du nævner, I rejste med Antony (Antony And The Johnsons, red.), og I har gennem årene lavet mange samarbejder, hvor jeres skrøbelige og hjerteskærende falsetter går i skøn forening, blandt andet på "Beautiful Boys" og "Tears For Animals". Hvordan startede dette samarbejde?
- Vi er nære venner med Antony. Hun er som en storesøster for os, og hun har altid taget sig af os. Hun forsvarer os altid mod al negativ CocoRosie-pressedækning. Hun har også lært os utrolig meget om den værdifulde biodiversitet og om jorden generelt. Og så har hun bare et enormt stort hjerte.
Hvis I kunne vælge og vrage, hvilken anden artist drømmer I så om at lave et samarbejde med?
- Vi har for nylig lavet et stykke med Robert Wilson, som var fantastisk. Derudover vil jeg rigtig gerne arbejde med Philip Glass og måske endda endnu mere med Arvo Pärt.
Når du ser tilbage, hvad har så været højdepunktet i jeres karriere?
- Helt ærligt, så har det hele været helt igennem vidunderligt. Men jeg vil nok pointere vores optræden med The Royal Concertgebouw Orchestra i 2008 som et meget specielt øjeblik.
Omvendt, hvis du kigger fremad, hvad indebærer din største drøm så?
- Det hele er allerede alt sammen én stor drøm, men en skønne dag kunne jeg godt tænke mig at starte et børnehjem med plads til kunst og healing.
Til sidst - I er meget politisk aktive som medlemmer af gruppen Future Feminists, hvor I kæmper for et frit samfund og beskyttelse af naturens biodynamiske cyklus. Derfor - hvis du fik chancen for at være præsident for en dag, hvad ville du så ændre og hvorfor?
- Jeg ville gå ind for en fuldstændig udskiftning på alle områder og i stedet tage udgangspunkt i et feministisk styresystem. Fortidens handlinger er ved at falde fra hinanden, og vi bliver nødt til at prøve noget radikalt anderledes.
Find billetter til CocoRosies danske koncerter via GAFFA Live.
