Den danske rapper er tilbage efter fem års pause og præsenterer nyt nummer
Jokeren med det traditionelle danske navn Jesper Dahl lufter ny sang med titlen "Normalt," hvor sangeren Murro synger med på omkvædet. Jokeren rapper blandt andet på nummeret: "Det standard, det' normalt her omkring."
Som barn blev Jesper Dahl ikke ligefrem fanget af gloser og tal på skolebænken. Dermed blev han lidt af en bølle i byen Hillerød, som han er opvokset i. Dog kom han igennem skoleårerne og har opnået en HF-uddannelse. Allerede som 12-årig fandt han interesse for musikken og startede gruppen Madness for Real. Medlemmerne i bandet fulgte med Jokeren til Den Gale Pose, hvor der er blevet 'spændt op til lir' siden 1998.
Raplegenden har fået os til at nynne med på linjer som "Hvor' du fra? (Hvor' du fra?) Jeg er fra havnen" og " Godt taget knægt, klap dig selv på skulderen". Generelt er han anerkendt inden for hiphop genren, også for sin solokarriere, som begyndte i 2002 efter gruppen stoppede.
Derudover har han stillet op som dommer i programmet Talent og medvirket i Toppen af Poppen, hvor hans tidligere samlever Szhirley ligeledes deltog. Han har også været på den danske filmscene i rollen som hashbaronen Paten i Hella Joofs komedie "Fidibus" fra 2006.
Jokerens seneste album "Den Tørsige Digter" udkom i 2009 og fik fire stjerner af GAFFA. Anmeldelsen blev skrevet af Christian Grubert, som bemærkede:
"For tre et halvt år siden var jeg tættere end nogensinde på at overveje, om Jokeren mon var blevet for mæt til rap-gamet. Han lød gammel, uinspireret og uden rigtig retning. Men fra første nummer på dette hans tredje soloalbum er det tydeligt, at Jokeren har sat sig for at bevise, at han stadig er relevant."
Om Jokeren stadig kan følge rap-gamet er ikke til at vide. Uanset hvad har han tænkt sig at fortsætte. Hør hans nye nummer "Normalt" i WiMP her:
Har du fået blod på tanden, kan du også høre WiMPs Best Of: Jokeren her: