Nyhed

Hvem er de 10 største navne på Twitter?

Det sociale medie har offentliggjort, hvem og hvad der er blevet tweetet mest om i 2014

Vi nærmer os årets udgang, og det vrimler derfor med lister over de største succeser i 2014. Nu har det sociale medie Twitter offentliggjort en række hitlister over de største musiknavne på Twitter – både hvad angår antal følgere, mest tweetede kunstner, mest tweetede sang, mest tweetede album og mest tweetede musikbegivenhed. Ganske vist kun for Twitter i USA (bortset fra antallet af følgere, som er globalt), men navnene og sangene er også velkendte på disse kanter.

Den kunstner, der har flest følgere på Twitter er – citeret af Billboard – Katy Perry med 61,2 millioner følgere, mens Justin Bieber er den kunstner, der er tweetet mest om i 2014. Den sang, der er skrevet flest tweets om, er Pharrells "Happy", og det album, der er tweetet mest om, er Beyoncés selvbetitlede album, som hun udgav uden varsel 13. december 2013 – og så var der jo noget at skrive om. 

Den mest tweetede musikbegivenhed på Twitter i USA i 2014 er pauseshowet i Super Bowl med Bruno Mars og Red Hot Chili Peppers, der blev tweetet om 229.533 gange i minuttet. Det største nye, musikrelaterede hashtag var 5 Seconds of Summers #vote5sos, der blev oprettet for at få fans til at stemme på boybandet til American Music Awards-showet, hvor vinderne afgøres ved publikumsafstemning – ligesom til GAFFA-Prisen i øvrigt. 


De største navne på Twitter efter antal følgere:

1. Katy Perry 61,2 millioner følgere

2. Justin Bieber 57,6 millioner følgere


3. Taylor Swift 54,3 millioner følgere

4. Lady Gaga 43 millioner følgere

5. Britney Spears 39,8 millioner følgere


6. Justin Timberlake 38,6 millioner følgere

7. Rihanna 38,3 millioner følgere

8. Jennifer Lopez 30 millioner følgere


9. Shakira 28,2 millioner følgere

10. Demi Lovato 25,6 millioner følgere


Se Justin Bieber med den højaktuelle "Santa Claus is Coming to Town":


 

 

 

ANNONCE