Nyhed

Lykke Li annoncerer albumtitel og giver lille smagsprøve

Den svenske sangerinde er klar med titel og dato til sit kommende album

Nu er den svenske sanger og sangskriver Lykke Li parat med titlen og datoen for albummet, der skal slutte den trilogi, som indtil nu tæller "Youth Novels" (2008) og "Wounded Rhymes" (2011). Det nye album kommer til at hedde "I Never Learn", og det udkommer den 5. maj. Lykke Li afslørede det i går aftes ved at sende en video ud på gaden, hvor lydsiden giver en lille smagsprøve på, hvad man kan forvente sig af det kommende udspil.

Tidligere på året fortalte 27-årige musiker om, hvad det nu handler om til det britiske musikmagasin NME: "Det handler om mig og min skyldfølelse, skam, sorg, stolthed og forvirring over at være kvinde. Derudover vil jeg gerne ses som en singer-songwriter og ikke en pop-artist."

Se den lidt dystre video herunder og hør en lille bid af "I Never Learn", der umiddelbart lyder som en Lykke Li, der har bevæget sig væk fra det dansable. 

ANNONCE