Rasmus Walter talte både om det danske sprog og en del om sin bror, da han i aftes forkælede en fyldt bibliotekssal med live-interview og sange fra sin solokarriere
Se masser af billeder fra arrangementet i GAFFAs gallerisektion
Med et glas rødvin i hånden og et smil på læberne, der hurtigt smelter de fleste pigehjerter, kommer Rasmus Walter stille gående ind til en propfyldt avissalon på Biblioteket Frederiksberg.
Klapsalver fra publikum, der er mødt op til sjette udgave af GAFFA Library Sessions, byder aftenens hovedperson velkommen. Eller er han hovedpersonen? Man kan godt gå hen og blive lidt i tvivl, da GAFFAs Henrik Tuxen indleder aftenens interviewdel med spørgsmålet: "Har du nogen idé om, hvad du skal lave den 2. marts?"
Rasmus Walter smiler. Kigger ud mod sit publikum. Aftenens kammeratlige og humoristiske tone er der fra starten. "Henrik vil hellere tale om min bror end om mig. Det starter jo godt."
For ja, Henrik Tuxen refererer til tvillingebroren, filminstruktøren Anders Walter, der er Oscar-nomineret for sin kortfilm "Helium", som Rasmus Walter i øvrigt har lavet musikken til. Og selvfølgelig ved Rasmus Walter, hvad han skal lave den aften. Han skal være i Los Angeles.
"Jeg kan ikke være med til selve Oscar-uddelingen, men hvis Anders vinder, vil jeg være i nærheden."
Netop disse ord indskærper essensen, ikke kun for interviewet denne aften, men for hele Rasmus Walters liv. Det særlige bånd, der er mellem de to enæggede tvillingebrødre Rasmus og Anders. Hinandens bedste venner, hinandens tætteste allierede, og også hinandens kolleger på trods af deres forskellige erhverv.
Gennem hele Rasmus Walters karriere med Grand Avenue og nu som solist, er det brormand, der har lavet musikvideoerne. Anders er Rasmus' "hovedproducer og ham, der kommer med de grumme sandheder." Og at Rasmus Walter for et par år siden skiftede de engelsksprogede tekster ud med lyrik på modersmålet, kan han takke sin bror for.
"Ja, jeg begyndte jo at skrive under tvang fra aftenens hovedperson, min Oscar-nominerede lillebror, som jeg fra nu af vil kalde for Sir", joker Rasmus Walter og tager en slurk af sin rødvin, inden han giver publikum aftenens første sang, "Det Stille Angreb". Resultatet på brorens tvang.
Angsten for at lyde banal
Rasmus Walter fortæller om skiftet fra engelsk til dansk. Om hvordan han er vokset op med en mor, der lyttede til TV-2 og C.V. Jørgensen, der skriver danske tekster "der sidder lige i skabet", og hvor skræmmende en tanke, det i starten var at gå ad samme vej som dem. Ikke at Rasmus Walter sammenligner sig med dem, påpeger han ydmygt.
I lang tid var det angsten for at lyde for banal og uindpakket, der afholdt Rasmus Walter fra at skrive på dansk, men i dag er han glad for at undvære det filter, som er forbundet med det engelske sprog. For aldrig har Rasmus Walter fået så mange positive tilkendegivelser fra fans, der kan relatere sig til hans tekster, som nu, og at salen også kan lide hans musik mærkes tydeligt, da han i løbet af aftenen spiller otte af sine dansktekstede sange. Nogle på egen opfordring. Andre ønsket af publikum.
Et gennemgående karaktertræk hos både Rasmus Walter og bror Anders er "den ensomme ulv", hvilket kommer til udtryk både gennem tekster og musikvideoer, men som Henrik Tuxen påpeger, så er der noget paradoksalt ved at forestille sig en mand som Rasmus Walter være ensom. En flot musiker, sandsynligvis rimelig ombejlet og som tilmed har en tvillingebror. Ensom?
"Vi har haft hinanden. Det er måske det, der har gjort os til den ensomme ulv. Som børn legede vi ikke nødvendigvis sammen, men vi har altid givet hinanden en sikkerhed uden at sætte ord på. Ej, nu taler vi igen om min bror. Det er jo sindssygt, det her."
Alle i salen griner, og da Henrik Tuxen fylder rødvinsglassene op, lyder det kækt fra en kvinde blandt publikum. "Rasmus, skal du selv køre hjem i aften?"
Efter en times interview krydret med sange som "Lucy Blue" og storhittet "Endeløs" er det blevet tid til spørgsmål fra publikum. En vil vide, hvilken sang, Rasmus Walter ville ønske, han selv havde skrevet. Dertil lyder svaret Procol Harums "A Whiter Shade Of Pale" eller Harry Nilssons "Everybody's Talkin'" (egentlig skrevet af Fred Neil, red.) En anden vil høre, hvilken af hans egne sange, der er hans favorit. "Det skifter meget. Men lige nu er det "Lige Her Lige Nu". Vil I høre den?" Ja!
Se en uddrag fra aftenen herunder:
Næste gang – Fallulah
Efter små to timer i selskab med Rasmus Walter siver et tilfreds publikum ud af salen. "Det var et helt fantastisk arrangement. Det er sjovt at lære ham at kende på en anden måde. Du kan altid gå til en koncert og høre sangene, men her får du mere af personen. Man ser ham på en lidt anden måde og bliver en smule forelsket", fortæller 32-årige Ditte Jensen fra Vesterbro og understreger, at hun sagtens kunne forestille sig at komme igen. Og meget gerne til næste GAFFA Library Sessions den 26. marts, hvor Henrik Tuxen vil være i selskab med Fallulah.
Over et sidste glas rødvin og en sandwich i et af bibliotekets baglokaler, hvor lugten af gamle bøger leder Rasmus Walters tanker hen på dengang, han i sine yngre dage lånte musikbøger på biblioteket, gør Rasmus Walter status over aftenen. At blive interviewet live, uden mulighed for at redigere i teksten, har kun været fedt, synes han, og en koncert så nedskaleret og intim, som denne aften bød på, er slet ikke så farlig, som Rasmus Walter engang gik og troede. I dag er han faktisk ret vild med det.
Se masser af billeder fra arrangementet i GAFFAs gallerisektion
Sætliste
"Det Stille Angreb"
"Knust Glas"
"Fuldstændig I Stå"
"Lucy Blue"
"Dybt Vand"
"Endeløs"
"Lige Her Lige Nu"
"Blodrøde Øjne"