Når bluesen banker på

Da den i dag 63-årige, amerikanske bluessanger og (ikke mindst) -guitarist Walter Trout senest var albumaktuel, var det med The Blues Came Callin', som udkom tidligere på året. Titlen skal tages bogstaveligt, for inden indspilningen var den tidligere stof- og alkoholmisbruger Trout blevet ramt af en alvorlig leverlidelse.

 

"Han har nået et punkt, hvor han er for syg til at stå op og overhovedet at kunne holde en guitar," skrev Trouts danske kone for nogle måneder siden på en hjemmeside oprettet med henblik på at samle penge ind til behandlingen af den dødssyge guitarist, som på det tidspunkt havde havde tabt over fyrre kilo på grund af sygdommen.

 

Under koncerter sidste efterår bemærkede han selv, med henvisning til sin fysiske form: "Jeg er på en særlig form for diæt.....den hedder 'dårlig lever.' Den er meget effektiv og virker meget hurtigt...."

 

 

I det lys giver det al mulig god mening, at Trout nu har valgt at fortælle sin livshistorie til skribenten Henry Yates - og udgive det som en 127 sider lang scrapbog med masser af fotos fra alle årene, forord af John Mayall og efterskrift af Trout selv.

 

Fra ilddåben med firsernes inkarnation af Canned Heat, hvor Trout indtrådte i 1980 og grundlagde ikke bare en turbulent musikerkarriere, men også en stærkt selvdestruktiv adfærd som ifølge ham selv nåede en foreløbig kulmination seks år senere, hvor Trout imellemtiden var blevet indrulleret i selveste John Mayall & The Bluesbreakers.

 

Trout skåner ikke sig selv i de ærlige beskrivelser af karrierens nedture, som ikke bare skyldes hovedpersonen selv, men i høj grad også en branche som han i Rescued from Reality sammenligner med "en svømmepøl fyldt med hvidhajer."

 

I flere tilfælde bliver Trout grundigt røvrendt af pengemændene omkring ham - herunder et dansk pladeselskab, som forsvandt fra jordens overflade efter at have scoret profitten fra Trouts 1990-album Prisoner of a Dream. Et ekko af Trouts allerførste soloturné i Californien, hvor en "manager" forsvandt til Afrika med overskuddet fra jobbene.

 

 

Trout blev clean i '87 og tre år efter materialiserede redningen og retningen i guitaristens liv og karriere sig i skikkelse af den blonde, danske Marie. Hun trådte ind i Trouts liv under Holstebro Jazz og Bluesfestival i september '90; året forinden havde Trout indtaget Skandinavien med albummet Life in the Jungle og en række koncerter, blandt andet på Skanderborg Festival ("We sorta became the house band of Denmark").

 

Bogens egentlige forfatter, Yates, bidrager med et indimellem lovligt svulstigt sprog, som i beskrivelsen af mødet i Holstebro i efteråret '90: "He could'nt know that somewhere in the melee was the woman who would steer his solo career, captivate his muse, salvage his finances, awaken his spirituality and save him from an early addled grave." Eller som Yates indleder et andet kapitel: "High times....but hold the champagne." 

 

Det må forblive en smagssag, om man vil holde af den lidt friskfyrsagtige tone, og på den grafiske front er en illustration af to gyldne bryllupsringe måske også en lovligt corny disposition. Livshistorien er dog tilstrækkeligt turbulent til at holde opmærksomheden fangen og fans vil formentlig nyde bogen, der som helhed betragtet står som et værdigt dokument over den hårdt prøvede musiker. 

 

(Bedømmelse: Fire af seks stjerner)