Nyhed

Hvem af de to Cancer-medlemmer er den sejeste musiker?

Vi har sat de Roskilde-aktuelle Kristian Finne Kristensen og Nikolaj Manuel Vonsild stævne til en lille test

GAFFA har sat de to Cancer-drenge Kristian Finne Kristensen, der til dagligt kendes som Chorus Grant og Nikolaj Manuel Vonsild, der også er at finde i front for When Saints Go Machine, over for hinanden til en kamp på musik. Se hvem af de to musikalske kamphaner, der har vundet. Cancer har netop udgivet debut-minialbummet Ragazzi og spiller på årets Roskilde Festival.

Hvem af jer har flest plader?

Kristian: – Nikolaj har flere vinyl-plader, end jeg sådan lige umiddelbart kan tælle, hvor jeg selv kun ejer omkring 14, som ligger i en skuffe. Hjemme hos mig er en hel væg fuld af cd'er, som vel egentlig mest fungerer som et slags musikalsk scrapbogs-møbel nu.


Nikolaj: – Det er underligt, for jeg har i perioder ikke mange lp'er, jeg lytter til, og jeg har en reol fyldt med underlig rap-musik fra 90'erne og så alt mulig andet, jeg har købt og byttet mig til gennem tiden, men det er af en eller anden grund vigtigt for mig at eje musik, jeg virkelig sætter pris på i fysisk form og på vinyl. Jeg har aldrig rigtig kigget i Kristians virkelig grineren cd-møbel, men jeg spørger ofte til ting, han er vokset op med at have lyttet til, og så er han hurtigt over at finde det, måske alt er i alfabetisk orden, men helt ærligt, hvem har stadigvæk sådan et cd-møbel? Det er jo så fedt!

(Fem point til Nikolaj for at have en uoverskuelig mængde lp'er. Men også tre til Kristian for at have et fedt cd-møbel)

Hvem af jer har flest musikinstrumenter?


Kristian: – I Cancer prøver vi mange forskellige ting af, der kan give en lyd, eller som man kan filtrere en lyd igennem. Vi søger en særegen personlighed I hver lyd, og her er særligt Nikolaj meget omhyggelig. Jeg er nok den, der har flest guitarer, og det bunder simpelthen i, at jeg aldrig har fået købt en lækker og dyr "life-guitar". Det betyder, at jeg altid er åben overfor andres guitarer og har byttet og erhvervet en del forskelligt gennem årene.

Nikolaj: – Helt ærligt tror jeg faktisk, at jeg på et tidspunkt havde flest guitarer, og det er underligt, når det er et instrument, jeg slet ikke spiller på. En var lånt, to fundet, en glemt og en købt i en genner, fordi den var billig. De er væk igen, og nu har jeg kun en og mine maskiner.

(Fem point til Kristian med de mange billige guitarer.)


Hvem af jer har oplevet en koncert med den mest legendariske kunstner?

Nikolaj:– Jeg har været til koncert med Public Enemy i den Grå Hal, da jeg var 11 eller sådan noget. Og det var min anden koncert-oplevelse, så den oplevelse står helt klart som noget kæmpestort.

('Nuff said – fem point til den herre!)


Hvem af jer har spillet flest koncerter?

Kristian: – Det er jeg næsten halvfems procent sikker på, at Nikolaj har. When Saints Go Machines Infinity Pool tour alene synes jeg har været ærefrygtindgydende datofyldt. I Cancer har vi kun spillet en håndfuld koncerter, og indtil videre har det været det helt rigtige for os. Til gengæld har jeg måske spillet flest koncerter, før jeg blev 18 år.

Nikolaj: – Jeg tror, jeg havde spillet en koncert, før jeg blev 18. Jeg har altid haft en følelse af at være kommet meget sent i gang med alting, der har med musikken at gøre, selvom jeg altid har beskæftiget mig med den og spillet musik på en eller anden måde.


(Fem point til Nikolaj, men tre bonus-point til Kristian for at have spillet så mange koncerter i så ung en alder.)

Hvem har hørt sin musik spillet det mest mærkelige sted?

Kristian: – Efter at vi var begyndt at skrive nogle sange sammen, og vi så småt fandt de første grundsten til sangen Age Of Pinballs, som åbner Ragazzi, sendte Nikolaj en tidlig demoversion til sin bror Oliver, som lever og arbejder i Kenya. Få dage efter kom en video retur, hvor sangen bragede ud af et anlæg på en interimistisk bar i Nairobi, og det var syret og spændende at se sangen og dens fremmede nye omgivelser smelte sammen.


Nikolaj: – Tror, det er det samme som Kris. Jeg kan ikke rigtig huske, hvor det ellers skulle være.

(Fem point til hver.)

 Hvad er det mest positive, I hver især har at sige om den anden?


Kristian: – Jamen jeg elsker Nikolaj - musik eller ej. Det er lige meget - han er et stort bekendtskab, der giver livet noget, kun han kan give.

Nikolaj: – Det er virkelig sødt sagt, og det gør mig stolt. Kristian er min gode ven, og det mest positive, jeg har at sige, behøver kun han at vide, og det håber jeg, at han gør, men han er i hvert fald den mest elskværdige af os.

(Store ord fra Kristian. Fem point!)


Hvad er den første sang, I kan huske?

Nikolaj: – Planet Rock med Africa Bambaataa.

Kristian: – Silence Is Golden med The Tremeloes.


(Uh, den er svær, men de fem point går til Planet Rock. Det er ikke nogen dårlig første sang på den indre harddisk.)

Vinderen blev Nikolaj med 25 point, men Kristian napper ham i knæhaserne med 21 point.

 


 

Derfor hedder vi Cancer:

Nikolaj: – Kræft eller cancer i alle dens former er noget, der rammer alle slags mennesker, noget der berører alle, ændrer og tager liv, og den slags tragedie er noget, vi har svært ved at berøre som mennesker, og det er jeg ked af. Jeg tror, at vores tilværelse er lige så meget ulykke som det modsatte, men det, at vi ikke engang kan tale om den slags ulykke og skal gemme den væk, synes jeg er helt forkert. Ingen er klar over, hvordan de skal reagere, hvis folk ikke bare siger, at de har det godt, når de bliver spurgt. For mig hænger det hele sammen.


– Der eksisterer nuancer i alt, også det, der er forfærdeligt. Der findes oplevelser med døden og i sygdomsforløb, man ikke ville have været foruden, der findes samtaler, man aldrig ville have haft, og livets vigtighed optræder meget stærkt her. Det samme gælder lykken med det modsatte som vægt. Jeg vil have, at vi skal kunne bruge alt det grimme til at skabe noget smukt og ikke gemme det væk, og jeg finder vores sort-hvide tilgang til livet og døden skræmmende. Vi prøver ikke på at gøre folk kede af det, skræmme eller være kontroversielle. Vi prøver at skabe noget smukt i det alvorlige ved livet, og vi prøver at dele det med alle dem, der gerne vil lytte.

Hør Cancer med "Same Colour as Digital Photography":

ANNONCE