Cardigans’ lysende stjerne har knækket cancer, er flyttet til Harlem og er efter 20 år på den offentlige scene debuteret i eget navn
Dette interview har tidligere været bragt på GAFFA.dk i februar 2014:
Det skal være en slet skjult hemmelighed, at denne skribent gennem årene har haft en vis fascination af den melankolske sanglærke fra Jönköping, der i den grad har lagt krop, ansigt og først og fremmest stemme til primært Peter Svenssonsperlerække af elegante kompositioner under bandsignaturen Cardigans gennem årene. Tommelfingerreglen hed længe: Pearl Jam: verdens bedste band, Blur: Europas, Cardigans: Skandinaviens og Sort Sol: Danmarks. Cardigans blanding af skønhed, uskyld, melankoli, inderlighed, kærlighed, tristhed eller ligefrem depression, fremført af den smukke, men også skrøbelige blondine i front er veldokumenteret skandinavisk pophistorie af fornemste skuffe. I fin forlængelse af nordisk pop- og visetradition, film- og litteraturhistorie, særligt den svenske. Tænk for eksempel ABBA, Evert Taube og Bergman.
Der har altid været noget sammensat over den dygtige svenske kvintet. Trods det åbenlyse talent for pop har rødder i indie- og hård rock også skinnet igennem i blandt andre flere særprægede, men ikke desto mindre fascinerende Black Sabbath-fortolkninger. Bandet har ofte fremstået lettere ustabile, og trods stærke plader har der ikke altid været tilsvarende koncert-kvalitets-garanti. Overtegnede har interviewet bandet et par gange – både Nina solo og bandet som helhed. Sympatiske, flinke mennesker absolut, men også med gigantiske tømmermænd engang kort før en koncert i K.B. Hallen. Smukt og enkelt, men også sårbart og lettere crazy.
Samme ligefremme oprigtighed er til stede fra første sekund, da GAFFAs old-school team møder Nina i sin fashionable, men på det nærmeste totalt øde lejlighed i det centrale Malmö, der fungerer som bopæl, når Nina og familie besøger fødelandet, og som i øvrigt har stået til salg i tre år. Nina både laver og serverer kaffen selv, får sig – som det sig hør og bør for en ægte svensker – et par snus og fortæller om overvundet kræftsygdom, moderrollen, drømmetydning, depression og terapi, Cardigans, A Camp, og om nu at kaste sig ud fra 10 meter vippen i eget navn for første gang i samme kalenderår, hvor Cardigans kan markere deres 20-års jubilæum for debutalbummet Emmerdale.
Gik aldrig i panik
For kort tid siden var Jenny Wilson forsidestof omkring en cancer-historie, og nogenlunde samtidigt havde GAFFA Library Sessions et interview med Kira Skov på Biblioteket Frederiksberg, hvor et af emnerne også var at overvinde en kræftsygdom. Nina fortæller om veninderne:
– Jeg har ikke set Kira længe, men jeg er rigtig glad for at høre, at hun både er helbredt og blevet mor. Og Jenny er en af mine gode veninder, som har haft cancer to gange. I kraft af at jeg boede – og fortsat bor – i Harlem, New York, da jeg fik konstateret livmoderhalskræft, undgik jeg presse omkring det under forløbet, hvilket var skønt. Men jeg er konstateret helt helbredt i dag, efter femårs-tjek, og jeg har heldigvis undgået kemoterapi. Det har været nogle heftige år, hvor jeg på mange måder har mærket både liv og død, og det at man ikke kan tage tilværelsen for givet. Men jeg gik aldrig i panik og besluttede mig for, at det her var bare noget, jeg skulle igennem. Så var det værre for min mand (Nathan Larson, red.) og min familie.
– Jeg vidste dog, at overlevelsesstatistikken var god for min sygdom, men jeg havde gået med den længe, hvilket krævede en stor operation, og før den var overstået, kunne man ikke vide, hvor langt sygdommen havde spredt sig. I de fleste af de tidlige år med Cardigans var tanken om børn og familie langt væk, men da vi besluttede os for at blive forældre, og det tog sin tid, blev jeg nærmest besat af tanken om ikke at kunne få børn. Vi konsulterede en fertilitetsklinik, og i stedet fandt de kræft. Men selv efter at jeg blev helbredt, fik jeg at vide, at jeg ikke måtte blive gravid inden for det første år, og jeg frygtede oprigtigt, at jeg trods helbredelse havde mistet min fertilitet. Men nu har vi en glad og livlig lille dreng på treår. Det er en god tid, og jeg føler mig fuld af energi.
Læs et længere interview om blandt andet fremtiden for The Cardigans og Nina Perssons andet projekt, A Camp, om hendes inspiration fra psykoanalysen og om hendes forhold til de skandinaviske sprog, i GAFFAs artikelsektion