Nyhed

Se spilleplanen til Øresundsfestival

Den dansk/svenske festival er nu klar til at præsentere programmet for 2014-udgaven

Den 30 og 31. maj løber Øresundsfestival i Malmø af stablen, og spilleplanen ligger nu klar. 2014-udgaven af den dansk/svenske festival er næsten dobbelt så stor som sidste år i antallet af koncerter og events, og er dermed den største udgave af festivalen til dato.

Ifølge festivalens pressemeddelelse vil publikum blive præsenteret for koncerter, der genremæssigt spænder bredt, men som har den fællesnævner, at de repræsenterer cremen af musikscenerne fra begge sider af Øresund. Blandt de optrædende er Mads Langer, Nabiha, Kill J, Mont Oliver og Panda da Panda (billedet)

Kulturbolaget, Babel, Moriska paviljongen, Inkonst og Far i Hatten er de fem indendørs spillesteder, hvor festivalens koncerter holdes. Alle venues ligger i og omkring Folkets Park i Malmø og er i gå-afstand til togstationen Triangeln (29 minutter med direkte tog til København). Efter koncerterne slutter ved midnatstid, vil klubprogrammer fortsætte hele natten for festivalgæsterne.


Læs om hele Øresundsfestivalens program på www.oresundsfestival.com / www.facebook.com/oresundsfestival

Billetter sælges via Billetlugen. GAFFA Plus medlemmer kan købe billetten med rabat her.

ANNONCE