Nyhed

Store navne til Gæstgiveren i Allinge

Er du til grill om sommeren? Måske også en ferie på det danske ferieparadis Bornholm? Mon så ikke Gæstgiveren i Allinge er noget for dig.

Gæstgiveren, den lune sommerrestaurant på Bornholm, åbner endnu engang til en række lækre sommerkoncerter i den frodige gårdhave. Er du sulten før klokken 20, hvor koncerterne går i gang, kan Gæstgiveren også opvarte dig her. Grillen er nemlig tændt fra klokken 17 – og du skal bare møde op, for man kan ikke bestille bord. Og så kan du ellers vente, til koncerten går i gang i den idylliske gårdhave.

I år rummer sommerens program en række forskelligartede navne, der starter hver sin slags fest. Blandt andet kan du opleve den altid glade Rasmus Nøhr sprede sommerglæde og synge om pizzaer, mens Alberte halvanden uge efter synger om boysen- og halløjsen-bær. Du kan også opleve hele Danmarks MØ, der uden tvivl vil forsøge at vælte parasoller og andet makværk i gårdhaven med sin hårde punk-pop, eller indie-pop-gruppen Choir Of Young Believers, der også slår turen forbi.

Her slutter det ikke – der er nemlig mange flere. Du kan se programmet nedenfor – og skal du til Bornholm, kan du glæde dig til sommervarmen på klippeøen, en Svaneke-bajer og tonerne fra en af nedenstående:


Fredag 4. juli: Rasmus Nøhr 

Lørdag 5. juli: Rasmus Nøhr

Mandag 7. juli: Søs Fenger


Tirsdag 8. juli: Søs Fenger

Onsdag 9. juli: Sys Bjerre

Torsdag 10. juli: Sys Bjerre


Fredag 11. juli: Kashmir

Lørdag 12. juli: Kashmir

Mandag 14. juli: MØ


Tirsdag 15. juli: MØ

Onsdag 16. juli: Alberte Winding

Torsdag 17. juli: Dee Pee


Fredag 18. juli: Kira

Lørdag 19. juli: Kira

Søndag 20. juli: Lis Sørensen


Mandag 21. juli: Lis Sørensen

Tirsdag 22. juli: Blaue Blume

Onsdag 23. juli: Mellemblond


Torsdag 24. juli: Moonjam Triple-x

Fredag 25. juli: Mikael Simpson

Lørdag 26. juli: PONYBLOD (Tue Track og Khal Allan) feat. Marvelous Mosell


Søndag 27. juli: Choir of Young Believers

Mandag 28. juli: Søren Huss

Tirsdag 29. juli: Peter Sommer


Onsdag 30. juli: Peter Sommer

Torsdag 31. juli: Nephew

Fredag 1. august: Nephew                   


Lørdag 2. august: Rune Klan og Jonatan Spang

Søndag 3. august: Poul Krebs

Mandag 4. august: Poul Krebs


Tirsdag 5. august: Fallulah

Onsdag 6. august: Fallulah

Frister det? Så kan køb din billet allerede nu ved at klikke her.


ANNONCE