Nyhed

Tag til Reptile Youth-koncert og få gratis album

Hvis du er fan, kan du med fordele tage til en af bandets koncerter i efteråret

Man kan ikke beskylde Reptile Youth for at tage det roligt. Efter udgivelsen af deres andet album "Rivers That Run For A Sea That Is Gone" har Mads Damsgaard og Esben Valløe taget deres velspillende band med på en heftig flakken omkring i Europa, hvor de er kommet forbi nogle af kontinentets største byer. Til efteråret vender de dog hjem til lille Danmark og spiller tre koncerter. Har du endnu ikke det nye album, men er fan, kan det betale sig at købe en billet til én af koncerterne. Se turnéplan her forneden.

Som noget helt specielt vil alle, der sikrer sig billet til et af de tre shows nemlig modtage hele det nye album samt et eksklusivt og tidligere uudgivet bonustrack. Begge dele som download via et link, som køberne vil modtage. Forsanger Mads Kristensen udtaler:

"De folk, der kommer til vores koncerter er en kæmpe del af, hvad vi er. De er med til at skabe, hvor vi kommer fra, og hvor vi er på vej hen. Derfor have vi lyst til at give dem noget specielt."

Det er langtfra første gang Reptile Youth gør noget specielt for deres fans. Op til udgivelsen af "Rivers That Run For A Sea That Is Gone", som modtog fire stjerner af GAFFAs Kristian Petersen, satte energiske forsanger Mads Damsgaard sig nemligt roligt bag ved rattet og inviterede en lille flok heldige fans med på køretur i den nye Mercedes-Benz A-klasse for at præ-lytte til albummet. 


Når du ikke åbningen af Spot i aften på Train, hvor Reptile Youth for alvor skyder ballet i gang, kan du fange dem herhjemme igen disse følgende steder til efteråret:

Godset, Kolding, torsdag den 23. oktober

VoxHall, Aarhus, fredag den 24. oktober


Store Vega, København, lørdag den 25. oktober 

Billetter kan findes via de respektive spillesteders hjemmesider


ANNONCE