Nyhed

Sprød pop til P3 Guld

WhoMadeWho er blevet inviteret til dette års musikprisuddeling

I et helt årti har Tomas Barfod, Tomas Høffding og Jeppe Kjellbjerg som WhoMadeWho spillet utallige koncerter i alle verdens afkroge foran titusindvis af fans og udgivet hele fem studiealbums, men først nu er trioen inviteret til at optræde ved P3 Guld, der hvert år vanen tro tæller det bedste og mest populære selskab af nutidige danske artister.

Invitationen kommer også på et velvalgt tidspunkt. WhoMadeWho bader for tiden i anmelderroser for deres seneste udspil, "Dreams", hvoraf førstesinglen "The Morning" allerede har været i højeste rotation på DR's P3, P4 og P6. GAFFAs anmelder Simon Nathanael har allerede spået albummet som en af årets store succeser: "En tidlig kandidat til årets danske plade. Eksportér, eksportér!". Han kvitterer med fuldt hus, seks stjerner i alt

I forlængelse af det nye album skal bandet på en længere Europa-turné. I april måned kommer bandet dog på hjemmebane ved tre forskellige lejligheder, hvor de har danske My Heart the Brave med som support. 


Fanger du ikke WhoMadeWho til P3 Guld, kan du fange dem her - og billetter kan skaffes via GAFFA Live:

Posten, Odense, den 24. april
Store Vega, København, den 25. april
Train, Aarhus, 26. april

ANNONCE