Årets album hedder Kaffepunch, hvilket passer formidabelt til en prisfest, der ikke er som de andre: jovial og afslappet med takketaler, som var man til konfirmation
I en tid, hvor politikerne har travlt med at tage patent på danskhed, er en fest som DMA Folk godt nok som en oase, samt et kursus ud fra den gamle journalistiske devise: Don't tell it - show it! For med en astadighed som en fest i familien gled aftenen af sted i hyggelig fordragelighed for med et at blive vækket af momenter af virtuositet, nemlig sent i forløbet da den fantastiske trio Dreamers' Circus gik på scenen. Så var der ikke bare priser, men alt muligt andet på spil. Og så var der nerve, så det ville noget.
DMA Folk kommer lige i kølvandet på verdensmusikkens prisfest, og det var noget af et kulturchok at være til aftenens tur lige lukt ned i danske rødder, hvor man skuer vidt tilbage, ikke bare til spillemændenes melodibøger, men også - i Niels Hausgaards tilfælde - da han skulle se 40 år tilbage for at sige noget om sin gamle ven og kollega, Carsten Panduro, gennem de mange år ansvarlig for musikprogrammet på Tønder Festival. Denne modtog en specialpris, og selv om taleren i vanlig stil fik afleveret nogle politiske pointer, var der også alvor i ordene. Samt i det efterfølgende bifald, som Panduro efterfølgende i sin takketale kunne give videre til sin mangeårige medarbejder, Anni Lehmann Andersen.
Dansk folkemusik er i en rivende udvikling i disse år, som det nye talent, Jullie Hjetland, fastslog, da hun modtog sin fornemme pris som årets sanger. Hun sagde endvidere:
- Det er meget stort at modtage denne pris. For folkemusikken er inde i en rivende udvikling, og det var fantastisk at vinde i et så stærkt felt. Det er nu, det hele sker, og vi skal være stolte over at være midt i det, sagde Jullie Hjetland, der også modtog den eftertragtede pris i 2009.
Med både danske og norske rødder og en opvækst rundt omkring i Norden, har hun en unik tilgang. Og vælger gerne de utraditionelle, som på albummet Lukkif, hvor hun har valgt en utraditionel vej med Rumpistol alias Jens B. Christiansen.
En anden der har sat betydelige spor over de seneste efterhånden mange år er bratchisten (bratch er den dybere fætter til violinen, som på engelsk hedder viola. Red.), sækkepibespilleren med mere, Martin Seeberg, som mange sikkert husker fra bands som Sorten Muld, Valravn og Instinkt. Han var svært fornøjet med sin pris som Årets komponist/sangskriver med projektet Trolska Polska, og i en tale, der var væsentlig mindre velovervejet end de andre, fik han blandt andet erklæret, at han gerne tog endnu en tur snart ud i troldeskoven, som mildest talt er, hvad han og de øvrige i Trolska Polska har gjort med den spændende Moss-udgivelse, der mere end tager tråden op efter Valravns opløsning.
Som det også var tilfældet, da Fanø-spillemanden Peter Uhrbrand modtog årets Ken Gudman-pris tidligere på efteråret, sluttede aftenen som sagt med en udflugt udi virtuositet med trioen Dreamers' Circus, der sidste år modtog tre fortjente priser inklusive Årets udgivelse for deres fornemme album A Little Symphony. De tre musikere, Rune Tonsgaard Sørensen på violin, Nikolaj Busk på flygel og trækharmonika og Ale Carr på cittern, en middelalderlig lut, er fabelagtige, og de fik trykket den af, ligesom de fik vist, at når det gælder højt spillet musik, har vi virkelig rykket os, siden bands som Serras spillede med deres støjende form for folk. Med en vidunderlig spindende og flydende musik, der for undertegnede lidt ligner engelske Spiro, fik de det forvænte publikum til skiftevis at være helt stille og lystigt klappe med. Et mageløst lille sæt fra dem.
Ligesom vi fik en afsluttende omgang fra min bydel, fra Vesterbro, da Folkeklubben gjorde det, som veteraner som troubaduren Arne Würgler, banjospilleren og sangeren Sine Bach Rüttel og en overraskende elendigt spillende Nils Tuxen på slide dobro havde undladt, nemlig at iføre deres politiske tekster en flabet og fræk optræden, der var et modsvar til tidens mange gadebands med og uden skæg, fra The Lumineers til Mumford & Sons.
Da var GAFFAs anmelder for hjemadgående. Og kan således ikke sige, om der for alvor kom gang i kaffepunchen.
God fest. Som en komfirmation i familien.
Her er prisvinderne:
Årets album: Habadekuk med Kaffepunch (GO' Danish Folk Music)
Årets nye talent: Sherzandum
Årets komponist/sangskriver: Martin Seeberg med Trolska Polska fra albummet Moss (GO' Danish Folk Music)
Arets sanger/musiker: Jullie Hjetland
Årets traditionspris: Habadekuk
Årets Spillested: Hagges Musik Pub, Tønder
Folk Danmarks særpris: Carsten Panduro, tidligere leder af Tønder Festival
Tingluti-prisen: Musik over Præstø Fjord
