Nyhed

Se Pete Dohertys følelsesladede afvænningsbrev

Det har ikke altid været en dans på roser for rockmusikeren, lyder det fra ham selv

The Libertines' Pete Doherty har haft problemer med et stofmisbrug gennem mange år. Det fortæller han nu om i et åbent og ærligt brev til sitet independent.co.uk. Han fortæller blandt andet om denne episode:

"Jeg var trukket ned i et hjørne med en fyr, som brugte en ske til at forsøge at få heroin ud af min røv - og alligevel tænkte jeg stadig, at jeg nødt at bruge stoffer – det er sindssygt."

Trods mere eller mindre frivillige forsøg på at stoppe misbruget gentagne gange glippede missionen for frontmanden. Han er netop i gang med et rehabiliteringsforløb på Hope Rehan Centre i Thailand, som går den rigtige vej. Ifølge Dohertys tidligere værelseskammerat, The Pogues' Schane MacGowan er der er gået et stort rocktalent tabt i Doherty, kombineret med en utrolig egenskab til at skrive tekster.


Men nu ser det ud til at vende for den kendte forsanger fra The Libertines. For Doherty har skrevet et ærligt og følelsesladet brev, hvor han fortæller om sit liv med heroin. Hvordan han kom igennem 60'ernes euforiserende musik og dens poetiske forbilleder, heriblandt Oscar Wilde, med det romantiserede stof, som han var afhængig af i næsten ti år.

Han skriver, at han nu ønsker at bruge sine erfaringer med afvænning på at hjælpe andre, og at han har nået et punkt, som handler om at træffe et valg. Enten at tage sig liv eller leve det videre stoffri. Han skriver i brevet: 

"Jeg var gået så vidt, som jeg kunne; det næste logiske skridt for mig, hvis jeg ikke fik hjælp, var at slå mig selv ihjel. Jeg var på slutstadiet."


Doherty har tidligere følt sig tvunget til at gå i rehabilitering. Han fik blandt andet valget om at gå i rehabilitering eller i fængsel. Men det er først efter, han selv har indset, at det var det rigtige at gøre, at han faktisk kunne gennemføre et forløb.

"Der var mørke tider, men jeg ville bare hente min guitar og skrive en sang, og jeg tænkte, ja, det løser mine problemer. Men til sidst stoppede det med at virke. At lave koncerter var et mareridt, og alle de sange var så mørke, hvordan ville jeg kunne være i stand til at præstere, hvis jeg ikke var fucked up?"

Pete Doherty har en lang rejse foran sig. Vi vil bare ønske ham alt mulig held og lykke. Du kan læse brevet og Dohertys historie her.


Hør The Libertines med "Can't Stand Me Now" nedenfor:

 

 

 


ANNONCE