Sangeren og sangskriveren har været på turné til danske fængsler. Her er hans beretning.
Jeg er taget rundt med Lillebror og Emil i de danske fængsler. Vi spiller koncerter og prøver at forstå.
Bander og hieraki. Flagene vajede åbenlyst. Ingen måtte være i tvivl.
Porten åbner og lukker, og flugt her ville ikke være den store kunst. Men prisen for en smuttur er for høj. 30 dage ekstra, ingen besøg og en billet direkte til den Lukkede.
Vi spiller sangen "Fuck De Unge" tre gange.
Frank Ziyanak i fængsel - En dagbog, side 3 af 3
Vridsløselille Statsfængsel - Behandlingsafdelingen.
Jeg har indtil nu kun oplevet Vridsløselille gennem Egon Olsens øjne og den vej op til fængslet, der er opkaldt efter den fiktive figur. Nu man selv står foran den karakteristiske port, bliver alt pludseligt meget virkeligt. Dette er et af Danmarks ældste fængsler og kun et par år fra at blive nedlagt. Planlægningen af et nyt superfængsel på Falster er i fuld gang. Hvor Horsens Statsfængsels sikkerhed foregår ved fingeraftryk, er de overdimensionerede cellenøgler stadig i brug her. Alt virker tungt. Kommunikation. Gitterdøre. Tungt.
Vi bliver modtaget af Louise. Hun joker med at have modtaget to livstidsdomme. 20 år i Vridsløselille. Dog som ansat. Jeg aner stadig ikke, hvad hendes egentlige jobbetegnelse er, men det bliver hurtigt tydeligt, at hun spiller en enorm og vigtig rolle i de indsattes hverdag. Hun er udafvendt energisk og professionel. Hun har måske ADHD, siger hun. 70 procent af de indsatte har det sikkert også. Jeg har det måske også. Vi finder alle vores egen måde at få afløb på med de "værktøjer", vi nu engang er blevet givet fra barnsben. Arv og miljø.
Det slår mig, at i både Horsens og Jyderup og nu her i Vridsløselille er det kvinderne, der står for de indsattes positive indslag og forsøget på forandring. Ildsjæle og Hjerteblod. De tror på det. Stålsat.
Igen er kirken rammen omkring vores koncert. I dag spiller vi kun for de behandlingsdømte, og der er mødepligt. Alle giver hånd og ser hinanden i øjnene. 40-50 mennesker. Der er sat kaffe og kage frem. Alle elsker kage.
Folk vil gerne snakke, og vi snakker om alt.
Allan og Farshal har fødselsdag i dag, og jeg lover at sende dem en hilsen fra scenen.
Jeg har aldrig følt mig så velkommen til en koncert og samtidigt følt mig så forpligtiget til at gøre det godt. Der bliver råbt på ekstranumre og klappet i takt. Dette kunne sagtens forvekslet med et liv i frihed. Bare for en stund.
Jeg synger sangen "De Grimmeste Venner I Byen", og budskabet om rigtige venner går rent ind.
En to meter høj gut med hæs stemme takker os efter koncerten. Et frisk pust i en triviel hverdag, siger han.
Jeg tror, vores fængselstour har været vigtig. Jeg tror ikke længere, der nødvendigvis er langt fra den ene side af hegnet til den anden. Jeg tror ikke, man kan leve et tilfredsstillende liv uden at prøve at sætte sig ind i andres. Jeg tror sgu, jeg gør det igen.