Den langskæggede danske gruppe har netop udgivet deres debutalbum og er taget på en heftig turné
Den danske trio The White Album udgav 15. september deres debutalbum, "The Quiet Strum" og tog umiddelbart herefter på en turné, der bragte dem fra Go'Morgen Danmarks studie over Tyskland og Schweiz til uddelingen af Kronprinsparrets Kulturpris i Aalborg– alt sammen på en god uge. Vi har fået et af gruppens tre medlemmer, Frederik Vedersø (også kendt som sanger i The Eclectic Moniker) til at skrive dagbog fra de heftige dage på landevejen.
Se masser af billeder fra turen her.
Fredag den 19. september
"Vi skal af sted for 5 minutter siden!", råber jeg til Jakob, der bjørner den inde på sofaen.
Vi kom sent i seng i går, og klokken slår 04:48, da jeg vælter ud af sengen og stavrer søvndrukken ud i bad. Jakob har en Peugeot stationcar med ny turbo, og jeg skal i øveren ude i nordlædervest først og hente min guitar. Men jeg når dog stadigvæk ind i et totalt forladt og morgendiset Tivoli før ham, i min lille hvide Seat Mii.
Vi hilser på Nik og Jay, får autografer til ungerne og drikker vel en halv liter kaffe hver – og så er vi klar til vores første optræden på landsdækkende fjernsyn, i Go' Morgen Danmark.
Det går fint, og jeg når at tænke på, hvor vildt det er, at Jakob, som er uddannet trommeslager, nu står og synger originalmusik for Hr og Fru Danmark ude i stuerne rundt omkring i landet.
Bagefter tager vi ind i Pisserenden, drikker mere kaffe og køber Nirvana T-shirts. Dem skal vi have på lidt senere på dagen, hvor vi skal ind og spille til P6's nye Output-koncept i DR-Byen.
Vi giver en hæderlig version af "Kings and Aces" og det cover, vi har øvet til lejligheden, Nirvanas "Something in the Way", som kun har to akkorder. Det syntes vi var lige til at overskue.
Lørdag den 20. september
I dag skal vi spille en vigtig koncert på Reeperbahn Festival, som er en tysk branchefestival i den berygtede bydel i Hamborg, hvor The Beatles slog sine folder back in the day. For os tre Beatles-nørder er det ekstra specielt, da dagens venue faktisk er identisk med den, vores fire store helte spillede på tilbage i start 60'erne, da den vestlige musiks nok vigtigste band blev født. Klokken er 05.45, da vi sætter kurs mod Odense og pickup af Jakob.
Klokken 14 rammer vi Hamborg og møder vores to managers, som guider os rundt i byen til alle vores interviews og sessions. Vi når blandt andet at mødes med det store landsdækkende medie Der Spiegel på en snusket bar, før vi rammer lydprøven på Indra.
Inden vi går på scenen, giver vi hinanden en stor fælleskrammer og udfører vores lille faste ritual og kommer så ind til et pakket, stemningsfuldt og allerede svedende Indra. Jeg kaster mig ud i lidt gebrokkent tysk, imens drengene stemmer deres spader, til morskab for hele salen og vi sveder os sikkert igennem koncerten. Bagefter har vi en session mere med en tysk blog og så tager drengene i byen, imens jeg snusfornuftigt dribler hjem til hotellet og får mig en god nats velfortjent søvn.
Søndag den 21. september
Da alle mand er samlet i bussen, og nattens eskapader er vendt og drejet, stiller jeg GPS'en på København og kører målrettet derudad. Vi opdager først, at vi er kommet helt galt på afveje, da vi er to kilometer fra færgelejet i Puttgarden. Vi skulle have været over Flensborg i stedet… Fuck! Det sætter os cirka tre timer tilbage, og familiefædrene i bandet får pludselig travlt med at ringe hjem til deres mildest talt uimponerede koner og forklare situationen. Da vi rammer øveren søndag aften og skal til at slæbe udstyr, føler vi os egentlig ikke ret meget som hverken rock- eller folkstjerner. Det er nu, det er vigtigt at huske at være taknemmelige for alle de gode ting, der sker for os, tage det sure med det søde og nyde eventyret.
Tirsdag den 23. september
I aften skal vi øve vores triosæt, inden vi flyver til Schweiz i morgen. Men først har vi et radiointerview med P6 Beat. Vi har valgt at lægge det ude i Kashmirs studie, hvor vi har indspillet pladen sammen med Asger Techau og Mads Nørgaard. Det er fedt at være derude igen. Der er en helt speciel magi i de lokaler, og indretningen med træbjælker minder os om vores sommerhusture. Interviewet går fint, men vi kæmper dog lidt med nogle genstridige fedtbobler i halsen, efter lidt for hurtig indtagelse af tvivlsom tyrkerpizza umiddelbart inden interviewet.
Onsdag den 24. september
Easyjet, bageste række og tre kornfede skægaber er ikke en god kombi! Jakob sidder i midten, totalt mast, mens Claus og jeg døjer med skæv ryg og hovedpine på den heldigvis rimeligt korte flyvetur til Basel. Vi kører direkte til det smukke Aarau i vores lejede Touran med klimaanlæg og bakkamera og sælger næsten alt vores medbragte merchandise efter det veloverståede trioshow. Bagefter går vi om bord i en ordentlig omgang Flammkuchen, den lokale specialitet. Jakob og mig får lige en omgang ekstra.
Torsdag den 25. september
I dag spiller vi vores andet og sidste show i Schweiz. Vi beslutter os for at køre tidligt til Bern, så vi kan tjekke viben ud. Jakob reklamerer for konceptet ostefondue, og efter at have travet den halve by rundt finder vi endelig et sted, der serverer denne syndige specialitet, som i dette tilfælde består af en stor støbejernspande med halvgammel smelteost og tørt brød dertil. Bagefter ruller vi mod venue, med alt for fyldte maver og en lille smule kvalme.
Fredag den 26. september
Ud af fjerene og i lufthavnen og aflevere Touran med fuld tank, så vi ikke skal betale ekstra. Claus lider af kronisk lufthavnsstress og insisterer stædigt på, at vi ikke når det. Det ville være en katastrofe, for vi skal til Aalborg og spille vores hidtil vigtigste session so far. Kronprinsparret har bestemt, at vi skal spille til deres årlige prisfest i det nybyggede Aalborg Musikhus. Det har vi naturligvis takket ja til. Magen til promotion kan ikke købes for penge, og så endda lige inden tourstart. Fredagen går med kameraprøver og tøjshopping på strøget i Aalborg. Mine fødder dunker af smerte, fordi jeg insisterer hårdnakket på at gå rundt i mine nye chelsea boots med høj hæl.
Lørdag den 27. september
Der står tre gamle venner på en scene. 1500 mennesker sidder i salen og kigger på. Ude i stuerne bag tv-skærmene sidder der en million mennesker og overværer The White Album miste sin mødom. Lige inden vi træder frem i rampelyset kommer Jakob over og giver mig et knus, mine ben er lige ved krakelere under mig. Vi springer direkte ud i "Trenches". Bagefter spiller vi "Another", mens Claus' fine hjemmeproducerede video til nummeret ruller oppe på storskærmen bag os - og pludselig er det hele overstået! Vi løber ud backstage og giver hinanden en kæmpe krammer. "Nu skal vi kraftedeme have nogle bajere", råber Jakob og spæner i retning mod kantinen, mens jeg går ud og dobbeltryger og siger hej til min kæreste. På vej ind møder vi kronprinsparret, der er på vej op til den efterfølgende reception. De hilser pænt på os og siger tak for god musik. Pyha! Det gik sgu.
Mens de nye Facebook-likes vælter ind, kører Jakob direkte mod Fyn, hvor han skal i gang igen næste morgen til efterskolernes dag. Claus, Stine og deres to små drenge skal med flyveren mod København næste morgen og Cille, Fina og jeg drager mod Engelsholm Højskole, hvor jeg skal undervise mandag og tirsdag.
Drejebogen for perioden mellem vores release og vores tourstart på Stars i Vordingborg på torsdag kunne ikke have været skrevet bedre. Vi er fulde af taknemmelighed og er glade og trætte efter de sidste to ugers eventyr.
Se masser af billeder fra turen her.
Se musikvideoen til "Kings and Aces":
