Den Grammy-vindende rapper fra Chicago besøger hovedstaden
Den amerikanske rapper Common, med de ofte følelsesladede tekster, er med det nye album "Nobody's Smiling" i rygsækken klar til at indtage Danmark, nærmere betegnet Vega i København den 14. november. Commons musikalske karriere strækker sig over ti studiealbums og to Grammy'er og respektindgydende samarbejder med Kanye West og Soulquarians.
Det er dog ikke kun den musikalske karriere, der har banet vejen til succes for den anerkendte rapper. Sideløbende har Common haft adskillige filmroller og roller i amerikanske tv-serier. Han har blandt andet medvirket i "American Gangster", "Terminator Salvation", "Wanted", "Street Kings" og "Smokin' Aces".
Common med det borgerlige navn Lonnie Rashin Lynn har desuden startet en non-profit-organisation med navnet Common Ground. Organisationen er oprettet for at støtte mindre privilegerede børn og unge med uddannelse og kreativ udvikling.
Rapperen, hvis tekster i modsætning til mange andre rappere omhandler kærlighed, spiritualitet og politik, kommer som nævnt til Danmark den 14. november med koncertstart klokken 21.00.
Du kan finde billetter til koncerten her.
Hør Common med "The People" herunder: