Den bornholmske festival føjer tre nye navne til sommerens program
Den bornholmske festival, der løber af stablen 20. -23. august, smider nu TopGunn, AV AV AV og ANYA på plakaten.
TopGunn er lidt af en P3-darling, der med hits som "Kongens Have", "Man kan ikke stole på en pige med en lille røv" og for tiden "Veninder" har fået masser af spilletid. Senest har han prydet GAFFAs aprilforside, vundet en Zulu-award for sommerens mest streamede hit "Kongens Have", og nu er han altså klar til at indtage Bornholm i sensommeren.
De tre danske medlemmer i AV AV AV ((ELOQ, Unkwon og DJ Er Du Dum Eller Hvad) har netop udgivet deres debut-ep "They Live". De har allerede spillet på den københavnske udgave af Sonár-festivalen, og nu er de altså klar til også at indtage klippeøen med deres elektroniske toner.
ANYA spiller jazzet elektronisk r'n'b og har senest været med de flødefyldte r'n'b-drenge i Scarlet Pleasure på tour. Hun spillede tilbage i januar som en del af Vegas udvalgte, hvor GAFFAs Rosa Louise Stilgren kvitterede med 5 stjerner og ordene: "Hendes jazzede, luftige vokal forførte de feststemte tilskuere fra første tonestrejf".
Wonderfestiwall har stadig et par navne oppe i ærmet, men indtil videre kan du altså opleve de tre ovenstående samt navne som Marie Key, The Minds of 99, L.O.C, Vinnie Who med flere.
Køb billetter via GAFFA live, lige her.
Og varm op med de tre nye offentliggørelser:




