Dizzy Mizz Lizzy-interview: — Vi har fået nye inspirationskilder

Dette interview er del to af et længere Dizzy Mizz Lizzy-interview. Læs del 1 her.

Dizzy Mizz Lizzy er i fuld gang med deres succesfulde comebackturné, hvor de spiller både gamle klassikere og nye kompositioner, som baner vejen for bandets længe ventede tredje studiealbum. De to singler "I Would If I Could But I Can't" og "Made To Believe" fører ubesværet Dizzy Mizz Lizzys musikalske ånd ind i det 21. århundrede:

— Der skulle ikke gå mere end fem sekunder af numrene, før man kunne høre, hvem det var, siger Tim om bandets nye materiale.

Dizzy Mizz Lizzy har selvfølgelig også fået nye musikalske inspirationskilder:

— I 90'erne var vi jo meget præget af grunge, Led Zeppelin, The Beatles og Black Sabbath. Vi har fået nye inspirationskilder. Der er lidt mere stoner rock over musikken denne gang, fortæller Martin.

— Vi er jo begyndt at lytte til sådan rigtig thrash metal. Vi er gået fra Paul McCartney til Konkhra og Slayer, siger Søren.

Heavy metal-genren er i det hele taget et stort kreativt inspirationshav for bandet:

— De gode heavy metal-bands er jo virkelig kreative, når det handler om at spille med guitar, bas og trommer, hvilket er relativt få værktøjer. Det er vildt gammeldags og tidløst. I de mange år, der er gået, har vi lyttet til de samme, men også forskellige bands hver især. Vi er stadig lige så forskellige, som vi altid har været, mener Tim.

Pornorock

Tim, Martin og Søren har defineret bandets oprindelige musikalske referencer som "pornorock":

— Pornorock er vores egen betegnelse for puddelhund og stort hår: Poison, Mötley Crüe og alle de der hair metal-bands. Dem kaldte vi pornorock, fordi de lignede luksusludere. Vi syntes faktisk, at de så seje ud. Sådan ville vi også gerne selv se ud. Det fik Kurt Cobain heldigvis rettet op på. "Nevermind" var "sudden death" for hele den bølge. Hvem render rundt og lytter til Warrant i dag, spørger Tim retorisk.

I dokumentarfilmen "Lost Inside a Dream" spiller en meget ung inkarnation af bandet et cover af Jellyfish-nummeret "Baby's Coming Back" i et øvelokale:

— Det var på et tidspunkt, hvor vi ikke vidste, hvad Dizzy var for et band. Vi var i total stilforvirring og identitetskrise. "Bellybutton" var jo en plade, som jeg købte, da den udkom. Jellyfish var fedt og spændende at spille, fordi musikken havde en aktualitet. Vi havde ikke så mange sange selv, så derfor tog vi "Baby's Coming Back" med som et cover, fortæller Tim.

I løbet af deres karriere har Dizzy Mizz Lizzy faktisk spillet mange forskellige covers:

— Vi havde en periode, hvor vi spillede en del covernumre. Det handlede bare om at lære noget. Der var mange sjove ting. Vi spillede "For No One" og "Come Together" af The Beatles, fortæller Martin.

— Vi spillede også Steely Dan i en hard rock-udgave, fordi jeg lærte et af deres numre i sangundervisning på rytmisk aftenskole. Vi spillede også "Poison" af Alice Cooper, men det var vist bare jam. Senere spillede vi også Sex Pistols og Pink Floyd, da bandet var blevet populært. Det kan jeg simpelthen ikke forstå i dag. Vi spillede også Creams "Sunshine of Your Love", som nok er det mest nedslidte barrocknummer, og Whitesnakes "Come On", Led Zeppelins "Rock and Roll" og Sex Pistols' "Anarchy in the UK". Dét spillede vi med stort smil, siger Tim.

I dag kan Tim ikke forstå, hvorfor de spillede "Anarchy in the UK" af Sex Pistols:

— Det er et fedt nummer, men hvorfor skulle et dansk grunge-inspireret rockband spille engelsk punk fra slutningen af 70'erne? Vi forstod ikke en skid. Selv da bandet var slået igennem, var vi i en kreativ identitetskrise. Men vi var også helt vildt unge. Det var først da "Rotator" udkom, at vi definerede, hvem vi var, mener Tim.

— Det hele var også meget impulsivt. Nu kan vi lide det her. Kan vores publikum lide det? Det ved vi ikke. Hvis vi syntes, at noget var fedt, så spillede vi det bare, fortæller Søren.

Tim, Martin og Søren mener, at jo mere identitetsbevidste de blev, des mere dalede succesen. Musikkens umiddelbarhed blev måske en lille smule kalkuleret: 

— "Rotator" var skarpere stilmæssigt, hvis du kigger på albumcover og det tøj, vi havde på. Vi var mere stylede, og vi havde mistet uskylden. På den første plade var det jo bare de skovmandsskjorter, som man havde købt i Tøjeksperten. Pludselig kunne man godt mærke, at der var mennesker, som havde aktier i det her foretagende. Derfor ville de gerne bestemme over os og pejle bandet ind på en stilsikker vej. Det har jeg egentlig ikke tænkt over før lige nu, siger Tim.

Popmusik pakket ind i heavy metal-referencer

Dizzy Mizz Lizzy mener selv, at de aldrig var grunge:

— Du åbner lidt en "can of worms", fordi hvad er grunge egentlig? Vi har sgu aldrig været grunge. Vi var den to år forsinkede og fordanskede udgave af en bølge, som kom fra USA. Vi så jo bare ud, som man gjorde i 90'erne. Samtidig spillede vi hård rockmusik. Jeg vil nok ikke kalde os rebelske, men der var en form for oprør over for Anne, Hanne, Sanne og Thomas og hele den der bande, siger Tim.

Det var den danske musikpresse, der definerede Dizzy Mizz Lizzy som "dansk grunge". Dengang blev de unge drenge spurgt om, hvordan det var at være de nye musikstjerner, der fejede de gamle af banen:

— Det var vi slet ikke klar over, at vi havde gjort. Overhovedet ikke. Vi var dårligt nok klar over, at de stadig lavede plader, fordi vi interesserede os slet ikke for dansk popmusik, siger Tim.

Bandets bassist Martin argumenter for, at grunge nærmere var en modestil end en musikgenre:

— De store bands som Alice in Chains, Soundgarden, Pearl Jam og Nirvana var helt vildt forskellige. Der er ikke én gennemgående rød tråd. Hvis man endelig skal kalde noget grunge, så er Mudhoney fandeme grunge. Jeg synes ikke, at Pearl Jam er grunge. Alice in Chains er resterne fra et pornorockband, og Stone Temple Pilots er jo slet ikke fra Seattle, siger Martin.

Et af Dizzy Mizz Lizzys største musikalske forbilleder er det legendariske amerikanske rockband Nirvana. Tidligere i år var Tim i biografen for at se dokumentarfilmen "Kurt Cobain: Montage of Heck", som han satte stor pris på:

— Jeg fik sgu et meget dybere og defineret indtryk af ham, hvilket var rigtig fedt. Der var materiale, som man ikke havde set før. Filmen kiggede på ham som en rollefigur, og hans tøjstil er stadig top trendy i dag. Jeg har set temaer om grunge i modemagasiner, hvor der er billeder af Kurt Cobains åndssvage solbriller, og det ser stadig super skarpt ud. På det tidspunkt var det bare, hvad der var i den nærmeste skraldespand. I dag kan Saint Laurent og andre dyre modemærker sælge kopier for minimum 5.000 kroner. Kurts solbriller har sikkert kostet en 10'er på en tankstation, siger Tim.

Efter at have set filmen, genlyttede Tim til hele Nirvanas bagkatalog:

— Jeg hørte faktisk dem alle. "Nevermind" er helt utrolig. Men hvis man hører "Bleach" og "In Utero", så er det virkelig aggressivt og "fuck you"-agtigt. Hvordan det nogensinde fandt vej til hitlisterne, forstår man overhovedet ikke, siger Tim.

Ligesom Nirvana har Dizzy Mizz Lizzy mestret at lave hård guitarrock, der inderst inde er melodisk popmusik:

— Dizzy er super poppet. Vores sange er popmusik pakket ind i heavy metal-referencer, fortæller Tim.

Fra gendannede til genaktiverede

I dag kan Tim, Martin og Søren sætte pris på Dizzy Mizz Lizzys svimlende succes på en helt anden måde end i 90'erne:

— Nu kan vi holde en sundere distance til den surrealistiske situation, som vi egentlig befinder os i. Med al kærlighed til de mennesker, som kommer for at se os spille, så er der noget fjollet over, at vi holder en fest på basis af noget musik, der var populært for mere end 20 år siden. Det er noget, som vi leger, inden det nye materiale er helt på plads. Når vi kan lægge et eksemplar af vores kommende tredje album på bordet, så er det mere "for real", mener Tim.

Tim, Martin og Sørens ambition er at få bygget nogle nye rum i deres musikalske barndomshjem:

— Vi er i gang med at dreje bandet mod noget helt nyt, så det ikke længere kun handler om nostalgi. Ambitionen er at være et produktivt band, der stadig er i udvikling, siger Søren.

— Vi er ikke bare gendannede – vi er genaktiverede. Vi skal tænke kreativt på en helt anden måde, end vi har været vant til. Vi har allerede færdigindspillet fem-seks numre, inklusive de to singler, og så arbejder vi med at færdigindspille fem numre mere, så der er nok numre til et album. Men vi har endnu ikke aftalt, hvornår det tredje album skal udkomme, siger Tim.

Dette interview er del to af et længere Dizzy Mizz Lizzy-interview. Læs del 1 her.