For mange rockfans vil 2015 stå som året, hvor vi mistede Lemmy og Scott Weiland
Intet år kan gå uden mandefald i musikverdenen. Vi har her samlet en oversigt over de mest markante dødsfald i musikverdenen i det forgangne år.
I 2015 mistede vi adskillige legender. Det fik da ogå GAFFA til at skrive i en nekrolog mod slutningen af året: Det skorter efterhånden ikke på rockstjerner i hverken Himmerige eller Helvede. Men hernede på jorden, hvor vi hastigt nærmer os et nyt år, synes det alligevel, som om, at de er ved at blive en mangelvare.
Daevid Allen (The Soft Machine, Gong, 77 år)
I marts mistede vi Daevid Allen. Han var med til at danne Soft Machine i 1966. Bandnavnet var ikke overraskende taget fra beat-forfatteren William S. Burroughs' 1961-roman, The Soft Machine, ligesom forgængeren Naked Lunch et banebrydende og stærkt tabuiseret værk, som var del af den såkaldte Nova-trilogi. Gruppen var del af samme bølge som Syd Barretts Pink Floyd og delte plakaten med dette band til den ikoniske 14 Hour Technicolor Dream-koncert i London i 1967. Du kan læse GAFFAs Torben Holleufers nekrolog her.
Chris Anker-Petersen (ejer og grundlægger af Train, 59 år)
Chris Anker-Petersen åbnede Train i 1998 med en vision om at "få rocken tilbage til Aarhus". Anker-Petersen var mangemillionær som arving til skadedyrsbekæmper-virksomheden Rentokil. Ud over Train var han dybt optaget af motorcykler, og i 1997 åbnede han CAPS, der sælger Harley-Davidson-motorcykler i Risskov. Senere blev han officiel importør og overtog forhandlingen i København.
Ornette Coleman var kendt som en af de helt store nyskabere inden for jazzen – både i sin rolle som komponist og som saxofonist. I bagagen havde manden også en perlerække af indflydelsesrige plader såsom "The Shape of Jazz to Come" (1959) og "Free Jazz: A Collective Improvisation" (1961). Sidstnævnte gjorde netop Coleman til hovedmanden bag "Free Jazz"-bevægelsen, som herskede i 60'erne. Desuden havde musikeren også flere store samarbejder bag sig, blandt andet med Lou Reed.
Leslie Gore, stemmen bag det populære 60'er-hit "It's My Party", døde i februar i en alder af 68 år efter en hård kamp mod en kræftsygdom. I en alder af kun 16 år blev sangerinden signet af Mercury Records, som udgav hendes første single "It's My Party", der toppede Billboard-hitlisten i 1963. Ud over sin musikalske karriere deltog Lesley Gore også som gæstestjerne og som et medlem af Catwomans bande i tv-serien Batman i 1967. I 1980 skrev Lesley Gore, sammen med sin bror Michael Gore, sangen "Out Here On My Own" til musicalen "Fame", og senest udgav Lesley Gore albummet "Ever Since", som udkom i 2005.
I 1963 vandt Ingmann sammen med hustruen Grethe det europæiske Melodi Grand Prix i London med sangen "Dansevise". Det var den første danske sejr nogensinde. Ingmann havde dog allerede gjort sig bemærket som guitarist i USA, hvor hans instrumentaludgave af "Apahce" fra 1961 nåede en andenplads på den amerikanske Billboard top 100.
Ben E. King var måske mest kendt for klassikeren "Stand By Me", som toppede hitlisterne i 1961, og igen i 1987, da den blev brugt i filmen af samme navn. Karrieren tog sit startskud med gruppen The Drifters, og King sang på klassikere som "There Goes My Baby" og "This Magic Moment".
Den tidligere Toto-bassist Mike Porcaro døde efter en lang kamp mod nervesygdommen ALS. Toto blev dannet i 1977 i Los Angeles af blandt andre Steve Porcaro, men Mike Porcaro kom først med i gruppen i 1982 og spillede med den til 2007, hvor hans sygdom tvang ham til at forlade bandet. I Toto spillede også en tredje Porcaro-bror, trommeslager Jeff Porcaro, der døde af et hjerteanfald i 1992, 38 år gammel.
Phil "Philty Animal" Taylor (tidligere Motörhead, 61 år)
Trommeslageren, som gik under kælenavnet "Philthy Animal", blev 61 år. Ifølge Eddie Clarke (også tidligere Motörhead) havde han været syg i noget tid, "men det gør det ikke nemmere, når dagen endelig kommer." Taylor sad bag trommesættet på bandets første syv album - herunder klassikerne "Overkill" og "Ace of Spades". Han forlod bandet i 1984, men var tilbage igen tre år senere, før han igen var ude af bandet i 1992. Så sent som i foråret lavede han en gæsteoptræden med bandet, da de besøgte Birmingham, England.
Som en legende indenfor den klassiske New Orleans-R&B arbejdede Toussaint sammen med mange kendte musikere som Paul McCartney, Aaron Neville, Joe Cocker og Elvis Costello. Toussaint begyndte allerede som 7-årig at lære at spille klaver og var meget inspireret af Ray Charles. Han fik sit gennembrud, da han trådte i stedet for Fats Domino ved en studieindspilning. Selv mens han aftjente sin værnepligt i midten af 1960'erne, formåede han at lave musik. Han fik dog først store hits efter sin tid i militæret. Mange af hans sange er blevet populære gennem deres coverversioner, blandt andet ved hjælp af navne som The Rolling Stones, Robert Plant og The Who.
Mange havde set det komme. Alligevel virkede verden uforberedt, da Scott Weiland blev fundet død i sin tourbus torsdag den 3. december. GAFFA skrev:
"Scott Weiland var på mange måder en af de sidste rigtige rockstjerner; en kompromisløs fantast. I en eftertid, hvor "corporate rock" gjorde indtog og reducerede det indre følelsesliv til hjerte-smerterim og rockstjerner til gymnaster, var Scott Weiland anti-helten. Han levede det liv, som de hellige rockbøger stadig fortalte om. Med en kanyle i armen var han selv student af fortiden og kunne som Bowie skifte ham. Hans tekster kunne være surrealistiske, men altid med rod i noget, der virkede som levet liv. Og hvilket liv. Hvilken håbløs glamour. Og den stemme, der bar det hele og inviterede lytteren indenfor til at tage del i noget ekstraordinært, der selvfølgelig har en virkelig og trist, bleg bagside, men som for et kort, skrøbeligt øjeblik synes attråværdigt for alle os rockhunde med vores lurvede hundehuse funderet i hverdagspetitesser."
Lemmy (Motörhead, tidligere Hawkwind, 70 år)
Året sluttede på en trist måde, da legenden Lemmy (billedet) tirsdag den 28. december blev indhentet af Døden, blot fire dage efter sin 70 års fødselsdag. GAFFA skrev blandt andet i et personligt mindeord: "Generationer er vokset op på din musik, og kommende generationer vil fortsat skrue op for den, tippe flasken bagover og ryste det fedtede garn. Du gav os det, som den bedste rock'n'roll er ophav til: Følelsen af, at vi alle er konger i vores egen ret. Vores egen udødelighed cementeret i de minutter, dine sange tordner ud af højtalerne."
Vi mistede også:
A$AP Yams (26 år)
Chinx (31 år)
Jack Ely (The Kingsmen, 71 år)
Edgar Froese (Tangerine Dream, 70 år)
Rutger Gunnarson (ABBA, 69 år)
Louis Johnson (Michael Jackson, 60 år)
Johnny Kemp (55 år)
Lil' Chris (24 år)
Steve Mackay (The Stooges, 66 år)
Charmayne Maxwell (Brownstone, 46 år)
Hugo Rasmussen (74 år)
Raul Rekow (Santana, Savage Rose med flere, 61 år)
Demis Roussos (68 år)
Dennis Sheehan (tourmanager for U2, Patti Smith, Lou Reed med flere, 68 år)
Ivan Sørensen (Gnags, 60 år)
Steve Wright (The Easybeats, 68 år)
John Bradbury (The Specials, 62 år)
