GAFFA ønsker en af rockens overlevere tillykke med den runde fødselsdag
I sin spæde begyndelse i de tidlige 90'ere overlod TV3 formiddagssendefladen til det nordiske TV-SHOP. Reklamer i overflod og i endeløst loop. Varepræsentationer i bedste amerikanske snit; overivrige anonyme værters affarvede Colgate-smil sat i scene i pastelfarvede studiekøkkener for dirigeret live-publikum.
Her kunne man via et hurtigt opkald fra telefonen blandt andet bestille køkkenredskaber til at snitte gulerødderne i fine strimler, mirakelmaskiner i flerfarvet plastic til at bearbejde det slappe maveskind til fast muskulatur, og det mest effektive rengøringsmiddel nogensinde set – inklusive en ekstra pudseklud, hvis du bestiller omgående.
Uskyldige barneøjne husker især det opsamlingsalbum, man kunne bestille for kun 499 kroner. Den reklame kørte flere gange i timen på kedsommelige weekenddage og bød på adskillige hurtige musikvideoklip af de mange oldies-but-goodies, der lå på de – på det tidspunkt topmoderne – 10 cd'er. "You Ain't Seen Nothing Yet", Bachman Turner Overdrive. "Fanfare for the Common Man" i ELPs udgave. AOR-rockens "More Than a Feeling" af Boston.
Og så var der det klip, der brændte sig fast. Midt i kaotisk larm og røg dukkede et vildt, skrigende bæst op, med vorter så store, at bøddelskægget ikke kunne skjule dem. Det mest fedtede hår på jordens overflade. Apokalyptisk. "The ace of spades, the ace of spades," skreg dette mytologiske væsen og skabte et nyt nu på afstand af et årti. Rigtig rock er ikke til at tage livet af.
Bæstet er dagens hovedperson og fødselar, Motörheads Lemmy. På denne juleaftensdag fylder han 70 år.
(Artiklen fortsætter under videoen.)
Et liv i rockens tjeneste
Ian Fraser Kilmister blev født den 24. december 1945 i Stoke-on-Trent, Staffordshire. Det kan måske være svært at forestille sig, at Lemmy, som han senere blev døbt af kammerater i folkeskolen, skulle være bragt til verden af en kvinde. Det strejfer tankerne, at denne legemliggørelse af rockens rå, hærdede natur er ligeså gammel som universet selv og skabt af stjernestøvets urstof.
Man ser Lemmy for sig, køligt iagttagende med sort cowboyhat på hovedet og Jack Daniel's i hånden, mens den første amøbe kravler op på land ad skabelsens slimede vandhul. Man forestiller sig ham lægge arm med en Tyrannosaurus Rex, og man forventer ham også som den eneste overlevende, efter en atomkrig har lagt jordens overflade øde.
Sådan er den rockmytologi, der siden 70'erne er blevet bygget op omkring den sindrige brite. Han skal være den første til at sable skræk for døden ned med en lakonisk, spids kommentar, der altid rammer intellektets solar plexus.
Karrieren begyndte ydmygt i forskellige små bands, der ikke skabte mange ringe i vandet. The Rainmakers, The Motown Sect, The Rockin' Vickers, Opal Butterfly. I 1967 delte han lejlighed i London med Noel Redding, der var bassist i The Jimi Hendrix Experience, og på den måde blev han roadie for guitarguden og kom helt tæt på den voksende dyrkelse af rockens delegerede guddomme.
Det første trin mod hans egen berømmelses vingesus kom, da han i 1972 blev bassist og til tider vokalist i space rockgruppen Hawkwind. Den kære Lemmy havde dog aldrig spillet bas, kun rytmeguitar, men han formåede hurtigt at skabe sin egen utraditionelle signaturstil. Han medvirkede på Hawkwinds klassisker "Space Ritual" fra 1973, ligesom han også sang på gruppens største hit i hjemlandet, "Silver Machine".
Det var ikke kun succes, Lemmy fik snerten af, men også amfetamin. Og det ledte da også til hans hurtige exit fra Hawkwind i 1975, da han blev stoppet ved den canadiske grænse til USA og arresteret for besiddelse af narkotika. Efter fem dage i spjældet måtte politiet dog løslade Lemmy på grund af en teknisk brist i lovgivningen. Friheden fik han tilbage, men han var nu uden band.
Motörhead
Han dannede prompte gruppen Bastard med guitarist Larry Wallis og trommeslager Lucas Fox. Hans manager var dog klar i mælet, da han informerede Lemmy om, at med sådan et vulgært bandnavn skulle han nok ikke forvente en optræden på tidens populære engelske musikprogram Top of the Pops. Lemmy skiftede derfor navnet til Motörhead efter en sang, han havde skrevet for Hawkwind.
Wallis og Fox røg lige så hurtigt ud, som navnet blev skiftet, og blev erstattet af "Fast" Eddie Clarke og Phil "Philty Animal" Taylor. Det klassiske Motörhead var dannet. Den kompromisløse lyd af tordnende bas, flænsende rock'n'roll-guitar og uregerlige trommer faldt i god jord hos den tidlige punkbevægelse, som ellers ikke havde problemer med at detronisere den ældre generations rockguder.
Storhedstiden og udgivelser som "Overkill", "Bomber, "Ace of Spades" og livealbummet "No Sleep 'till Hammersmith" cementerede Lemmys status som rockstjerne i sin egen ret. På verdensplan har han til dags dato solgt cirka 15 millioner album.
Med berømmelsen kom udskejelserne i flæng. Lemmy kan bryste sig af at være en "Living Sex Legend". Efter eget udsagn skulle han have været i seng med i omegnen af 1200 kvinder. Det er heller ikke nogen stor hemmelighed, at hans rygte med flasken er legendarisk. Sjældent har en rockstjerne været så tæt forbundet med Jack Daniel's. Og det er vel heller ikke at studse over, når Lemmy i dokumentaren "Live Fast, Die Old" fra 2005 forklarede, at han havde drukket én hel flaske om dagen siden sit 30. år.
Motörhead er stadig på vejen og udgiver stadig plader. Den nuværende besætning tæller også Phil Campbell og Mikkey Dee.
En overlever
I de senere år er facaden begyndt at krakelere en smule. Uforståeligt for disciple af myten. Lemmy lagde i 2013 bourbon-flasken på hylden. Den var for skadelig, og så var det bedre med rødvin alligevel, forklarede han til Classic Rock Magazine.
Historierne om det svigtende helbred har siden fundet sin bekræftelse i afbrudte koncertoptrædener, aflyste shows og hospitalsindlæggelser. Det virker nok skræmmende på de fleste fans, som allerede har forestillet sig Lemmy siden tidernes morgen, i karambolage med dinosaurer, udrustet med stållever og viljen til at overleve solens fremtidige eksplosion. Det er et faktatjek med en virkelighed, som rockhunde ikke bryder sig om at lukke ind i bevidstheden. Der skal være en fast konstant til at holde alt oppe.
Derfor kan vi kun tippe på hatten over det faktum, at hovedpersonen selv, bæstet, Lemmy, ikke tager det så tungt, men rejser sig, efter hvert slag helbredet byder ham og stadig sætter sig troligt tilbage i tourbussen. På vej mod næste show. For det er, hvad en af rockens absolutte overlevere altid gør og har gjort. Fortsætter.
Vi ønsker Lemmy tillykke med de 70 år.