Holly Woodlawn var en af de såkaldte Warhol-superstars. Hun døde søndag 69 år ung.
Hun er den første, du hører om, da Lou Reed sætter i med sin fantastiske fabel om kredsen omkring popkunstneren Andy Warhol. Holly Woodlawn - der blev født som mand af puertoricansk og tysk afstamning med det borgerlige navn Haroldo Santiago Franceschi Rodriguez Danhakl – var vokset op i Miami Beach, og som Lou Reed synger det i Walk On The Wild Side:
Holly came from Miami, F-L-A Hitchhiked her way across the USA. Plucked her eyebrows on the way. Shaved her legs and then he was a she. She says, "Hey, babe, take a walk on the wild side."
Altså oversat til jævnt dansk: Holly kom fra Miami i Florida. Tog på tommelfingeren hen over USA. Plukkede sine øjenbryn på vejen. Barberede sine ben, og så var han en hun. Hun siger: "Hej, skat, gå en tur på den vilde side".
Hvorefter vi hører om alle de andre, man for altid forbandt med Warhol og med Holly Woodlawn, de andre skuespillere omkring The Factory: "Little" Joe Dallesandro, Jackie Curtis, Candy Darling og så Sugar Plum Fairy alias Joe Campbell, som deltog i en enkelt tidlig Warhol-film, The Hustler (1965).
Men om specielt Holly, Candy og til dels Jackie stod der en speciel aura. Ligesom Little Joe, der var biseksuel, var den eneste, der blev kendt hos et bredere publikum. Ikke mindst, fordi det var lynlåsen på hans skridt, som man kunne lyne ned på den oprindelige udgave af Rolling Stones-pladen, Sticky Fingers.
Men tilbage til Holly, som jeg konsekvent omtaler som kvinde:
I 1968 mødte Holly op i The Factory, der lige var flyttet til Union Square i New York, og hvor Warhol og filminstruktøren Paul Morrissey viste filmen Flesh, den første af den såkaldte trilogi, hvor Joe havde hovedrollen sammen med blandt andre Candy og Jackie. Her mødte hun den ligeledes transseksuelle Jackie Curtis, der gav hende en rolle i et teaterstykke, inden Warhol hyrede hende til sin film nummer to i trilogien. Filmen, der blev legendarisk, hed Trash, og igen var det med Joe i rollen som junkie, der er ude at score heroin. Holly var her hans seksuelt frustrerede kæreste.
Filmen blev et gennembrud for Holly Woodlawn, og rygtet ville vide, at hun var et emne til prisen Bedste kvindelige hovedrolle til årets Oscar-uddelinger. Om det var fordi, det trods alt ville have været for kontroversielt, eller bare var en god Warhol-historie, får være.
Efter tiden med Andy Warhol fortsatte Holly Woodlawn med at lave film, dog med begrænset succes. Ligesom hun havde adskillige problemer med politiet, hvor hun eksempelvis blev arresteret for at give sig ud for at være kone til den franske FN-ambassadør.
Efter at have været væk, vendte Holly tilbage til New York, hvor hun var med i et show på diskoteker som det berømte The Limelight. Ligesom hun skrev sin selvbiografi med den selvironiske titel The Holly Woodlawn Story: A Low Life In High Heels.
I 1990'erne havde hun et begrænset comeback, hvor hun typisk optrådte som sig selv i film. Andy Warhol var død i 1987, og i kølvandet opstod der nyt fokus på de såkaldte superstjerner, ligesom de gamle Velvet Underground-hovedmænd Lou Reed og John Cale udsendte værket Songs For Drella om Warhol og miljøet. Holly ville også arbejde med grupper fra Riot Grrrl-bølgen og optræde med sit eget cabaretshow.
Tidligere i år blev Holly Woodlawn meget syg af, hvad der viste sig at være kræft. Hun ville stadig optræde, nu i kørestol, men stadig lige slagfærdig. Indtil den sidste tid, hvor livet ebbede ud.
Holly døde søndag i Los Angeles.
Holly Woodlawn (1946-2015) – Æret være hendes minde
Tag en tur på the Wild Side med Lou Reed:
