Blandt andre Choir of Young Believers kommer til årets festival
New Note Festival kan i år fejre 10 års jubilæum, og i den anledning gæstes Hillerød-festivalen af tre navne, som alle tidligere har spillet på festivalen. De tre første navne på festivalplakaten er nemlig Choir of Young Believers, Coco Moon og Paper Tigers.
Festivalen er udelukkende drævet af frivillige hænder og startede oprindeligt som en jazzfestival, men har efterhånden ændret sig til at appellere til det mere brede publikum. New Note Festivalen i Hillerød løber af stablen den 6.-8. august, og billetsalget til festivalen starter i slutningen af februar måned.
Choir of Young Believers besøgte New Note Festivalen tilbage i 2012, og siden har indiepop-gruppen spillet på festivaler og arbejdet med nyt materiale, som de skulle være klar med i løbet af 2015.
Coco Moon debuterede i 2010 og spillede blandt andet på New Note Festivalen året efter i 2011. Coco Moon var også klar med deres debutalbum i 2010, hvor de samarbejdede med Mikkel Bolding. Dette samarbejde fortsatte på deres andet album "Marble Mouth". I år vender de så tilbage til festivalen igen.
Paper Tigers gæstede New Note Fesitvalen i 2013 og har spillet support for The Blue Van. I november måned sidste år kom deres debutalbum "Head Over Heels".