Under overskriften Speckno vil de to grupper fyre en fest i gang på sommerens Roskilde
Både Specktors og Nonsens har tidligere skabt ekstase-tilstande på Roskilde Festival, så i år har festivalen booket hele pakken med Specktors x Nonsens. Under overskriften "Speckno" skal samarbejdet mellem de to forvandle Dyrskuepladsen til et stort "mosh-rave".
Koncerten vil udforme sig som en eksplosiv tretrinsraket med ét set fra hvert band, som afslutningsvis lægger kræfterne sammen i en stor finale. Årets Roskilde-koncert vil også byde på premieren af ny materiale, komponeret til lejligheden.
Samarbejdet mellem Specktors og Nonsens kom i stand efter en planlagt studiessesion mellem dem, der udviklede sig til en forestilling om, hvordan hver ny produktion ville være vanvittige at fremføre på Roskilde. Der opstod således en energisk feststemning, som har dannet den røde tråd igennem samarbejdet.
I en pressemeddelelse kommenterer Specktors på samarbejdet: "Nonsens har et udtryk og en energi i musikken, der minder meget om vores eget, så et samarbejde giver totalt mening. Helt grove produktioner med helt grov rap". Nonsens er heller ikke bleg for at give en kommentar med på vejen: "På Roskilde 2015 skal folk forvente en vanvittig fest, som tager folk på en rejse gennem forskellige BPM'er og med et setup, der giver publikum lidt Specktors, lidt Nonsens og en hel masse af Specktors x Nonsens!"
Inden Roskilde-koncerten vil Specktors x Nonsens udsende en single i april, der vil give en smagsprøve på, hvad publikum kan vente sig af sommerens festival. De arbejder i øjeblikket også på en ep, hvis udgivelsesdato stadig er uvis.
Du kan se præsentationsvideoen til "Speckno" her:
rame src="https://www.youtube.com/embed/YD3z1Es4fvU" width="100%" height="315" frameborder="0" allowfullscreen="allowfullscreen">