Nyhed

Den ukendte kendis Tais udgiver ep'en Ecstasy

Den aarhusianske producer har forladt pladsen bag mixerpulten og springer ud som sanger og sangskriver

Den danske producer Tais har længe floreret i undergrunden som en del af det aarhusianske producerkollektiv Hukaos med produktioner for navne som Karl William og Louis Rustum. I 2013 sprang han ud som sanger og sangskriver med mixtapet "First/Tapes" og blev hurtigt spået en lovende fremtid, da han allerede et par dage efter udgivelsen røg i æteren på P6 Beat. Nu er han klar med den amerikansklydende ep "Ecstasy", som med sine elektroniske r&b/hiphop-produktioner genlyder af inspiration fra internationale kunstnere som The Weeknd og Drake. 

Tais, der stadig ligger i grænsefeltet mellem sin produceranonymitet og sin musikerrolle, har med sin nye ep taget et skridt i hælene på sin kollega Karl William, der også udsprang fra Hukaos. 

Du kan lytte til titelnummeret fra "Ecstasy" her:

ANNONCE