Nyhed

Se Sia og unge dansepiger i Saturday Night Live

Treenigheden opfører det store hit Elastic Heart

I lørdagens udgave af det amerikanske tv-show Saturday Night Live gav den australske electropop-sangerinde Sia en optræden lidt udover det almindelige.

Scenen i Saturday Night Live er ikke en scene, som giver de store muligheder for fysiske udskejelser af den akrobatiske slags, men det lod Sia ikke intimidere sig af.

Medbragt havde hun det 12-årige dansetalent Maddie Ziegler og en anden ung danserinde foranstående og synkront dansende til nummeret "Elastic Heart" – samme Ziegler, som i øvrigt også ses danse med ingen ringere Shia LaBeouf i den tilhørende kontroversielle musikvideo – med Sia stående diskret i baggrunden med siden til publikum.


Sia udtalte for nylig, hvordan hun ikke længere ønsker at vise sig offentligt, og derfor ses hun her optræde med ansigtet afskærmet af en meget alternativ og visirlignende hårbøjle.

Efterfulgt af det dansable og kontroversielle filmhit "Elastic Heart" fremførte Sia hittet "Chandelier", ved siden af en film noir-associerende pantomimiker, som mimede nummeret undervejs. Sia valgte her at fremføre nummeret på alternativ vis til mere symfoniske toner, hvor musikken udelukkende bestod af en pianist, der var med til at forstærke den stemning, som pantomimikeren udtrykte.

Du kan se begge optræder nedenfor. 


ANNONCE